Alle mobilkunder skal bindes i 12 måneder

Konkurrencestyrelsen vil nu give tilladelse til, at teleselskaberne også binder 2G og 2,5G-kunderne i et år. Den øgede binding vil sandsynligvis medføre lavere mobilpriser.

Selv om Konkurrencestyrelsen fortsat strides med IT- og Telestyrelsen om hvem der skal regulere konkurrencen på telemarkedet, ser det ud til at udbyderne af traditionel mobiltelefoni får de samme muligheder som 3G-selskaberne. Det skriver Dagbladet Børsen.

Konkurrencestyrelsen vil nemlig på et møde den 29. september give grønt lys for, at 2G- og 2,5G-teleselskaberne også kan få lov at binde sine kunder i 12 måneder. Hidtil har de kun kunne holde dem i et halvt år, men Konkurrencestyrelsen gav for nyligt teleselskabet 3 lov til at binde sine kunder i et år. Og det er den tilladelse, der nu udvides til at omfatte hele området. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen bekræfter over for Dagbladet Børsen, at det er hensigten med Konkurrencestyrelsens møde.

Selv om Danmark har de laveste mobilpriser i Norden, ventes muligheden for at binde kunderne i et år at betyde, at teleselskaberne vil øge tilskuddet til mobiltelefonerne. Samtidig bekræfter Sonofon at man forventes at nedsætte minutprisen, fordi kunderne vil tale i selskabets netværk længere tid.

Helge Sander indkalder til møde om 12 måneders binding
Med til historien hører dog, at Videnskabsminister Helge Sander og IT- og Telestyrelsen, mener at det er dem, der skal regulere konkurrenceforholdene på området. Helge Sander varslede for nyligt, at han vil indlede partierne teleordførere til en diskussion om emnet.

»Teleselskaberne skal fortsat være sikre på, at de ikke sælger 3G-telefoner på sådanne vilkår, der indirekte binder forbrugerne til abonnementet i mere end seks måneder, som er den maksimale bindingsperiode for abonnementer. Den hidtidige bindingsperiode på seks måneder på abonnement og telefoner har været et godt kompromis mellem selskabernes og forbrugernes interesser,« sagde Helge Sander for nyligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere