Pc-producenten Dell er kommet for skade at sælge 35.000 bærbare pc'er med batterier, der bliver overophedede og kan antænde sig selv. Derfor tilbagekalder Dell nu batterierne i de 35.000 bærbare. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.
De defekte batterier sidder i bærbare pc'er af typen Latitude og Inspiron, der er solgt i perioden 5. oktober 2004 til 13. oktober 2005.
Dell har nu oprettet en hjemmeside, hvor kunder kan tjekke, om deres batteri er defekt.