V: Flere EU-penge til forskning

Venstre mener, EU skal satse hårdere på it-forskning. Dansk Handel og Service bakker op om opfordringen og påpeger samtidig, at den europæiske produktivitet kan komme i fare, hvis ikke man i stigende grad begynder at fokusere på, hvordan markedet modtager de it-produkter, der udvikles.

»Alt i alt er det naturligvis positivt, at EU har bevilget en milliard euro til it-forskning. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er bare slet ikke nok, for hvis vi skal have råd til velfærdssamfundet i fremtiden, bliver vi nødt til at forske mere,« siger venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen til ComON og påpeger samtidig, at EU skal være på forkant, og at det ikke er nok at opfordre de enkelte medlemslande til at øge forskningsbevillingerne.

Ifølge Dansk Handel og Service er det fint at give flere penge til it-forskning, men organisationen mener, det vigtigste er at fokusere på indholdet af projekterne.

»Vi skal have en bedre forståelse af, hvordan markedet vil tage imod vores it-produkter. Vi skal have fokus på afsætning og marked og ikke bare på udvikling af it. Tiden er moden til at satse på anvendelsesorienterede forskningsprojekter, der for eksempel skaber viden om, hvordan vi leder it-baserede virksomheder eller designer vores produkter, så de er konkurrencedygtige på det indiske marked,« siger chefkonsulent i Dansk Handel og Service, Niels Hovmand, til ComON og påpeger, at det er nødvendigt at favne hele værdikæden i de forskningsmæssige tiltag.

Niels Hovmand henviser til en ny rapport fra EU-kommissionen, der påviser, at USA's voldsomme produktivitetsstigninger i 90'erne skyldes anvendelse af it i servicesektoren. Rapporten viser også, at EU generelt er dårligere til at integrere it i erhvervslivet, og at det kan få uheldige konsekvenser for den europæiske produktivitet.

Videnskabsministeriet har mandag præsenteret et nyt oplæg til en forskningspolitisk handlingsplan, der ifølge Dansk Handel og Service supplerer de nuværende forskningsområder på en god måde.

Videnskabsministeriets forslaget til forskningsområder er for eksempel "Den globale virkelighed", "oplevelsesøkonomien", "kreativitet og innovation" og "markedsforståelse og brugerdrevet innovation".