Offentlige it-milliarder sendes ud af landet

Danmark er blandt de førende lande når det gælder digital forvaltning - men den uafhængige tænketank Center for Digital Forvaltning mener at der er overhængende fare for, at Danmark reduceres til en birolle, mens udviklingen af kerneteknologierne til digital forvaltning sker i udlandet.

To tredjedele af de offentlige it-investeringer går til udenlandsk ejede it-virksomheder, mens kun den sidste tredjedel bliver i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Center for Digital Forvaltning, som mener at der er overhængende fare for, at Danmark mister de højteknologiske virksomheder og vidensintensive jobs, der burde følge i kølvandet på investeringerne i digital forvaltning. En del af det offentlige it-forbrug på 11 milliarder kroner om året bør anvendes til at sikre dansk innovation og videnopbygning, konkluderer analysen.

»Vi anbefaler regeringen at bruge de offentlige it-investeringer på 11 mia. kr. årligt mere målrettet og klogt end tilfældet er i dag,« siger direktør Michael Karvø fra Center for Digital Forvaltning.

Målrettet satsning
Men erhvervsminister Bendt Bendtsen afviser, at der er behov for at få udarbejdet en offentlig it-investeringsstrategi, som kan fremme dansk videnopbygning omkring digital forvaltning. Ministeren henviser til, at regeringen allerede har igangsat en målrettet offentlig satsning på området.

»Regeringen arbejder således allerede på at sikre og fremme Danmarks stærke position inden for digital forvaltning. Jeg mener derfor ikke, at der skal udarbejdes en særskilt investeringsstrategi, da behovet allerede dækkes af de mange initiativer, der er sat i værk blandt andet i regi af Projekt Digital Forvaltning,« fastslår Bendt Bendtsen.

Socialdemokraternes erhvervspolitiske ordfører Jan Trøjborg er uenig i ministerens håndfaste afvisning af anbefalingerne fra tænketanken. Hvis Danmark skal beholde sin førende rolle inden for digital forvaltning er det nødvendigt at reagere hurtigt, mener Socialdemokraterne, som opfordrer til at nedsætte et udvalg, der skal sikre at de offentlige it-milliarder bruges til at opbygge viden om digitalisering hos danske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere