Den såkaldte Dankort-lov blev vedtaget efter tredjebehandling i Folketinget sidste torsdag. Et døgn senere var PBS klar med det nye betalingssystem og de nye takster, som fremover skal gælde for Dankort-køb over nettet. Et stort antal danske Internet-butikker har allerede omstillet deres systemer, så kunderne kan betale med Dankort. Der hersker en euforisk stemning blandt mange firmaer, der beskæftiger sig med e-handel i Danmark, hvilket tilskrives den lange ventetid på Dankortet og det faktum, at de danske Internet-brugere i langt mindre grad end andre lande handler på nettet. Dankort kan være med til at sikre e-handel det endelige gennembrud i Danmark, mener mange; nu slippes tre millioner Dankort-brugere løs som potentielle købere på Internet. Til sammenligning er det kun omkring en million danskere, der har et Visa-kort, og omkring 300.000, som bruger et Euro/Mastercard.
Dankort er et betalings- og hævekort, der både kan anvendes til betaling via terminal- og notasystemer og som hævekort i pengeinstitutter og pengeautomater. Dankortet er forsynet med underskrift, foto, hologram og PIN-kode. I modsætning til mange andre betalingssystemer, betragtes Dankortet som absolut sikkert - men sikkerheden bygger på, at brugeren opbevarer kortet og den tilhørende PIN-kode adskilt.
Lovændring
Dankortet burde, ikke mindst grundet dets enorme udbredelse, være det ideelle betalingsmiddel til Internet. Men PBS ville længe ikke tillade betalinger med dette betalingskort over nettet. PBS - Pengeinstitutternes BetalingsSystem - er et selskab, som bankerne og sparekasserne ejer i fællesskab. PBS er bl.a. ansvarlig for at tjekke, om Dankortet er stjålet eller spærret, om PlN-koden er korrekt, og om der bliver trukket det rigtige på kontoen. PBS beskæftiger sig også med betaling af regninger, og flere andre former for finansielle transaktioner. PBS er ansvarlig for at "cleare" mange forskellige former for kortbetalinger, bl.a. Dankort, Visa/Dankort og Eurocard/Mastercard. Betalingsmidlet Visa/Dankort er en kombination af det internationale Visa-kort og Dankort, som betyder at man kan anvende kortet i mange lande over hele verden.
Det argument, som PBS i flere år har fremført mod Dankortets brug på Internet, drejer sig om noget så banalt som muligheden for at beregne gebyrer. Da kortet blev indført i 1983 blev det fastlagt ved lov (Betalingslovens § 20), at PBS ikke måtte indkassere gebyrer per transaktion fra forretningerne - en udgift, som i sidste ende ville ende hos kunderne. Hensigten med loven var at sikre, at udgifterne til Dankort-kundernes indkøb ikke blev lagt over på almindelige kontant-kunder.
Den oprindelige betalingskortlov indeholder bestemmelser, som siger ar systemudbyderen, i dette tilfælde PBS, ikke må belaste betalingsmodtageren med systemets omkostninger. Det gælder både betalingskort, homebanking og andre systemer. Det betyder altså, at selvom betalingsmodtageren er villig til at betale PBS for "clearing" af Dankort-betalinger, så må forretningerne ikke indgå aftale med PBS herom.
Forhandlingerne mellem Dansk Handel og Service og Finansrådet/PBS om gebyrerne brød sammen sidste år, hvilket tvang erhvervsminister Pia Gjellerup til at gribe ind med en lovændring. Den nye Dankort-lov, "Forslag til lov om ændring af lov om betalingskort", er i realiteten en ændring til betalingskortloven, som betyder at PBS i de næste tre år selv kan fastlægge de transaktionsgebyrer, der skal gælde for Internet-forretninger. Derefter får PBS fuldstændig frie hænder til at opkræve gebyrer, både på handel over nettet og i almindelige forretninger.
SET-løsningen
Forretninger, der vil modtage Dankort-betalinger over Internet, kan vælge mellem to krypteringsløsninger, SET og SSL. PBS var blandt de første i verden til at benytte SET, Secure Electronic Transaction, som krypterer dataudvekslingen mellem forretning og kunde - hvis både server og browser understøtte dette, ellers ender den elektroniske indkøbstur ved indgangen. SET anvender meget stærk kryptering, der gør det umuligt for uvedkommende at opfange oplysningerne på nettet, men endnu vigtigere er det, at køber og sælger entydigt kan identificeres. På brugersiden kræves Windows 95 eller NT, samt Microsoft Internet Explorer eller Netscape Navigator 2.0 eller højere. Man skal have en personlig, privat adgang for at benytte systemet - det kan altså ikke bruges f.eks. fra arbejdspladsen eller offentlige biblioteker. Kunden skal, som forretningen, have et digitalt certifikat, før man kan deltage. Rent praktisk foregår det ved, at man printer en tilmeldingsblanket ud, udfylder den og sender den til PBS. Efter kort tid modtager man den elektroniske tegnebog, et program der skal installeres på ens pc. Det koster 50 kr. at blive certificeret som kunde.
SSL (Secure Sockets Layer) er det eneste alternativ til SET. Understøttelse for SSL-systemet er indbygget i alle browsere og servere, og der hersker bred enighed om, at den indbyggede kryptering gør det næsten umuligt for uvedkommende at opfange data. SSL er den mest udbredte standard for kryptering af Internet-betalinger og medfører ikke de ulemper, som nævnes ovenfor, bl.a. at man skal lade sig certificere, inden man kan benytte systemet.
Men PBS har alligevel valgt at pålægge et ekstra transaktionsgebyr på 0.15 pct. på alle SSL-transaktioner. I forvejen koster hver Dankort-transaktion 1.95 kr., der skal dække selskabets omkostninger med udviklingen af betalingssystemet til Internet.
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har fra begyndelsen advaret mod, at der blev pålagt for høje gebyrer på Dankort-handlen. "PBS kan for min skyld mene hvad de vil - SET er en død sild. Det rimer, men er ikke pointen. PBS har gjort klog i at lade forretningerne selv bestemme. Og de har gjort det relativt billigt selv at bestemme. Hvis man ikke gør som PBS mener skal man kun af med 1,5 promille ... Det er til at leve med. Også de 1.95 kr pr. transaktion," siger Gert Birnbacher, formand for FDIH.
Kortnummer og udløbsdato
Forbrugere, der handler med Dankort på Internet, har nøjagtig den samme beskyttelse, som også gælder hos fysiske forretninger. Hvadenten man handler på nettet eller i en almindelig butik gælder det, at det kun er underskrift og pinkode, der i juridisk forstand er bindende. Hvis andre misbruger ens Dankort, har den pågældende butik pligt til at annulere handlen. Hver gang man betaler med Dankort på nettet skal man indtaste kortnummer og udløbsdato. Betalingssystemet verificerer, om de to oplysninger passer sammen, og godkender i givet fald transaktionen.
Informationerne sendes over Internet i krypteret form, hvadenten butikken har valgt SET eller SSL som betalingsløsning. Det er næsten umuligt at bryde krypteringen. Browseren viser en lukket hængelås i bunden af programvinduet, når man befinder sig på en server, der bruger SET eller SSL.
For Dankort-betalinger generelt gælder, at forbrugerne hæfter for en selvrisiko på 1.200 kr.. Den stiger til 8.000 kr., hvis man har handlet grovt uagtsomt. Men selvrisikoen gælder kun, hvis PIN-koden samtidig er anvendt, hvilket altså betyder, at Dankort-ejeren aldrig kan komme til at hæfte for misbrug på Internet.
Flere informationer om de forskellige betalingsløsninger og gode råd om, hvornår man sikrer sig når man handler på nettet, findes på http://www.betaling.dk.
Nedenfor findes nogle af de første butikker, hvor man kan handle med Dankort:
Interflora
http://www.interflora.dk
Netshop
http://www.netshop.dk
Arte
http://www.arte.eon.dk/shop.htm
Jubii Butik
http://butik.jubii.dk
