Artikel top billede

YouTube-berømmelse kostede indlæggelse

Star Wars-drengen "strikes back".

Mange teenagere drømmer om berømmelse, men hvis de spørger Ghyslain Raza om råd, så vil han sikkert råde dem til at holde sig langt væk fra kameraets søgelys.

Han har selv oplevet global berømmelse. Det har i tidens løb kostet ham psykiske problemer og en længere indlæggelse.

Du har måske selv fnist af YouTube-videoen med den Star Wars-glade dreng, der intenst bakser rundt med et lyssværd foran et videokamera og indspiller sin egen private stjernekrigsduel. Raza optog selv videoen, men det var et par drenge fra hans skole, der lagde den online - for otte år siden, hvor selv ikke YouTube var opfundet endnu. Siden er videoen blevet set næsten en milliard gange.

Mobbe-aktionen sendte Raza ud i årelange mareridt med en længerevarende indlæggelse, en depression og en retssag mod de tre drillepinde. Sagen endte med et forlig og en større erstatning. Ifølge retsdokumenterne blev han mobbet og latterliggjort mange år efter offentliggørelsen.

Det er nu otte år siden, at mareridtet begyndte – men nu er det ved at stoppe.

Raza er ikke længere teenager. Han er i tyverne. Han har mistet meget af det hvalpefedt, som besværliggjorde hans sværdkamp foran kameraet. Og så er han gået i gang med at studere jura på McGill University i Montreal. En oplagt studieretning for en dreng, der har været offer for historiens mest kendte eksempel på cyber-mobning.
Desuden er han indtrådt som formand for en lokalhistorisk forening i sin canadiske hjemstavn, fortæller The Globe And Mail.

Dermed er Ghyslain sluppet gennem sit mobbe-mareridt. Noget som har kostet andre børn livet, fordi de er blevet drevet til selvmord i kølvandet på offentlige mobbe-angreb på for eksempel Facebook eller Myspace.


 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere