Bredbåndskonkurrencen er ikke eksisterende på landet

Landområderne er slet ikke en del af den voldsomme priskrig på bredbånd, som er i gang i byerne. Det kan skævride Danmark.

Hvis man bor i de større danske byer, så er der i øjeblikket rig mulighed for at få sig en højhastigheds-internetforbindelse til billige penge.

Både de gamle teleoperatører og nytilkomne konkurrenter deltager i priskrigen, der jævnligt bringer prisen på bredbånd i nedadgående retning.

Men i landdistrikterne er der ikke grund til at juble over priskrigen, for den har langt fra betydet, at billigt bredbånd er blevet tilgængeligt over hele landet.

Direktør i Landdistrikternes Fællesråd, Carsten Blomberg Hansen, siger til Jyllands-Posten, at udviklingen er med til at skævvride Danmark.

»På det teoretiske plan er alle enige om, at alle skal have adgang til bredbånd til en fornuftig pris. Alligevel er vi ikke lykkedes med at få nogen til at finde de midler eller den lovgivning, der sikrer udviklingen,« siger Carsten Blomberg.

Landdistrikternes Fællesråd agiterer for, at politikerne bør indføre forsyningspligt i landområderne, så udbyderne får pligt til at bringe det billige bredbånd uden for byerne.

Bredbåndsselskabet Fullrate, der er med til at presse priserne i byerne, er også godt klar over, at udviklingen er uheldig.

»Omkostningerne per kunde på landet er højere end i byerne. Det er simpelthen en naturlov, man kæmper imod som udbyder. Samfundsmæssigt er det en uheldig udvikling, fordi det ligger i kortene, at man it-mæssigt deler landet op i en A- og en B-gruppe,« siger Fullrates markedsdirektør Peter Magbæk Madsen til Jyllands-Posten.

Fullrate forventer at være landsdækkende inde årets udgang, men markedsdirektøren gætter på, at danskere med bopæl uden for byerne sagtens kan risikere at skulle betale mere for firmaets varer end byboerne skal.

Andre udbydere som TDC og Cybercity har allerede billige produkter, som kun er tilgængelige i byområder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere