Cykelsmed sætter strøm til nyt dansk elbil-eventyr

En lovende dansk el-bil-industri er i gang med at blomstre op: Den taiwanesiske batteri-koncern Amita vil lægge milliard-investeringer i Danmark. Foreløbigt har taiwaneserne skudt penge i to jyske iværksættere.

Positive Energies er det håbefulde navn på et nyt firma, som iværksætterne Brian Høehl og Lars Munksø står bag.

Firmaet skal producere batterier til elbiler og efter planen blive en dominerende spiller i fremtidens elbil-branche – en branche, hvor Danmark af flere grunde står godt rustet til at blive et af de fremmeste lande.
Elbil-drømmene er ikke ren hype: De høje mål har fået konkret og kontant indhold, skriver Børsen i dag, fordi det taiwanesiske selskab Amita - et datterselskab af giganten GP Batteries - har underskevet en aftale om at etablere en batterifabrik i Danmark.

Amitas direktør Jim Cherng forventer ifølge Børsen, at fabrikken skal producere 40.000 elbilbatterier om året, hvilket vil sikre en milliardomsætning for det danske selskab.

Positive Energies vil i modsætning til de fleste andre lignende projekter selv stå for ombygningen af eksisterende biler til el-drift. Det er meningen, at man skal kunne få sat lige den størrelse batteri i bilen, som man har brug for.
Det er kun fire år siden den danske batteriproducent Danionics måtte opgive produktionen herhjemme, men nu er tiderne anderledes, og både den stigende interesse for miljøvenlig energi og transport, beskatningsforhold og flere andre faktorer gør Danmark særligt velegnet til elbiler og tilhørende produktion, siger flere branchefolk.

Medstifter af Positive Energies Lars Munksø bekræfter overfor ComON, at taiwaneserne nu er blevet investorer i det danske iværksætterfirma.
De to jyske iværksættere har i forvejen opbygget en anseelig ekspertise på batterifronten ved at at bygge cykler med hjælpemotorer drevet af Lithium-batterier. Det førte til en god kontakt med Amita – og kontakten blev efterhånden så god, at parterne nu har valgt et samarbejde i den helt store stil.

Lars Munksø betegner overfor ComON sig selv som cykelsmed. Han startede med at skrue på cykler som seksårig, men i dag er det lidt mere avancerede sager, han sammen med sin makker roder med. Parret har blandt andet udviklet en Lotus Elise-baseret elbil med egne batterier – Lynx - som skulle kunne konkurrere med den mere kendte amerikanske elsportvogn Tesla.

Lars Munksø erkender, at el-biler i øjeblikket er genstand for en del hype. Men teknologien bliver hele tiden mere og mere moden.


”Lige som i computerverdenen sker der noget hele tiden. For nogle år siden var en harddisk på en gigabyte enormt stor, men se hvad vi har i dag. Også på batterifronten sker der noget –nærmest fra minut til minut,” siger han.

Både batteriernes holdbarhed totalt set og det antal genopladningscyklusser, de kan tåle, er ifølge den jyske cykelsmed og batteri-ekspert vokset enormt de seneste tre år.
Cycle-kapaciteten er flyttet fra omkring 3-500 genopladninger til i dag omkring 2500, og den totale levetid er udvidet fra et halvt til forventet ti år.

Den ekstra levetid betyder, at producenter og firmaer med interesser i elbiler vil kunne tilbyde forbrugerne en ny og mere omgængelig finansiering, som gør elbiler til en mere realistisk mulighed. Den del af elbil-eventyret har de to jyske cykelsmede også tænkt sig at være med i. I deres firma Mobilling, som blev stiftet tidligere i år, vil de leje elbiler ud til en beskeden leje.

”Man kan godt sige, at man lejer batterierne. De udgør hovedparten af elbilens pris, og det er tanken, at en tredjepart skal eje batterierne og hente fortjenesten på dem over langt sigt. Hen af vejen skal elbilerne nok blive konkurrencedygtige” lyder det fortrøstningsfuldt fra Lars Munksø.
 

Cykelsmedenes teknologiske fundament og den avancerede elektriske sportvogn kan blandt andet besigtes på denne hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere