Kommunenetværk med gigantisk båndbredde

Flere og flere danske kommuner vælger at etablere deres eget datanetværk frem for at leje sig ind på Tele Danmarks kabler. I Jylland er Holstebro og Fredericia kommuner gået forrest, og på Sjælland har bl.a. Værløse, Helsingør og nu også Gladsaxe Kommune valgt at samarbejde med Semco Telecom om at få egne kabler i jorden.


For et samlet beløb på knap otte mio. kr. har Gladsaxe investeret i en netværksløsning baseret på fiberoptiske kabler og aktivt netværksudstyr, der med en båndbredde på 1 Gbit/s vil danne en ring mellem byens rådhus og tre lokalkontorer. Endvidere vil der fra hvert af disse knudepunkter blive ført fiberkabler ud til Gladsaxe Kommunes øvrige lokalkontorer, skoler, sportscentre og andre institutioner, der kobles op på netværket med 100 Mbit/s.


Det er de stadig større krav til effektivitet i de kommunale forvaltninger, der har banet vejen for Gladsaxe Kommune-Net, som det nye netværk kaldes. Med integrerede edb-systemer kan flere afdelinger spredt ud over kommunen f.eks. benytte de samme vagt- og omsorgsplaner og dermed sikre borgerne en bedre service.


De mange nye kabler graves ned i jorden på en ca. 16 km lang strækning i Gladsaxe. For at undgå at grave ved trafikale knudepunkter udnyttes ca. otte km nedlagre gasrør, hvor kablerne føres igennem.


Udover at levere en båndbredde, der er 300 gange hurtigere end kommunens eksisterende forbindelse, udmærker løsningen sig ved at være redundant. Det betyder at kablerne er forbundet i en ring, hvor dataforbindelsen ikke kan brydes, hvis f.eks. et kabel graves over ved et uheld. Sker dette, vil datastrømmen blot vende om og nå sin destination alligevel.


Gladsaxe Kommune tager det nye netværk i brug til sommer.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Fiftytwo A/S
    Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere