TDC æder sig ind på fibernettet

TDC udbygger det næste år sit fibernet med nye elektronikstationer, der gør det traditionelle kobberbredbånd konkurrencedygtigt med elselskabernes højhastighedsfiber.

TDC tilbyder nu 50 Mbit/s og leverer dermed reelle alternativer til elselskabernes fiberforbindelser. Men TDC vil nu udbygge teleselskabets eget fibernet for at kunne tilbyde den højeste hastighed til omtrent 18 procent af alle danske husstande ved udgangen af dette år.

»Det handler simpelthen om at komme så tæt ud på kunderne som muligt med fiberforbindelser,« fortæller pressemedarbejder Ib Konrad Jensen fra TDC.

Elselskaberne, der i disse år poster milliarder i et helt nyt fibernet, er dog ikke skræmt af TDC's målsætning om at rykke fiberet længere ud til forbrugerne, da TDC primært fokuserer på storbyområder.

»Der hvor fiberselskaberne har flest kunder, er faktisk der, hvor folk er ladt i stikken af de andre bredbåndsselskaber. I byerne er konkurrencen meget hårdere,« forklarer fiberkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

For at få adgang til de højeste hastigheder fra TDC, der som oftest vil være oplevet som en forbindelse på mellem 25 og 50 Mbit/s, skal ens hus være indenfor 500-600 meter fra den nærmeste TDC-central, og dermed er der reelt ikke mange danskere, der kan nyde godt af tilbuddet.

For godt 30 år siden begyndt de daværende fem teleselskaber at lægge fiber ud mellem telefoncentralerne, men nu vil TDC rykke fiberet længere ud til forbrugerne og derved æde sig ind på elselskabernes fibernet.

»Der skete typisk det, at villakvarterne blev bygget senere end vores centraler, og det vil sig, at villakvarterne i dag er placeret længere væk fra fiberet. Derfor vil vi nu rykke ud og finde de optimale placeringer,« forklarer Ib Konrad Jensen fra TDC.

Fra andet kvartal vil TDC således bygge nye fremskudte elektronikstationer, også kendt som DSLAM (Digital Subscriber Line Access Multiplexer).

I disse stationer, der ofte ligner omfordelerskabe, bliver fiberforbindelserne lavet om til VDSL2-standarden, der kører på kobberforbindelser og samtidig kan håndtere samme hastighed på både download og upload. Dermed bliver kobberkablernes længde stadigt kortere - og kapaciteten bliver større.

I slutningen af dette år vil TDC have placeret op mod 250 nye fremskudte elektronikstationer, men TDC kan i dag ikke fortælle, om selskabet i de kommende år vil fortsætte med at sætte nye stationer op da "det er en løbende vurdering."

Men selvom det kun er 18 procent af de danske husstande, der kommer i nærheden af de 50 Mbit/s, så forventer Ib Konrad Jensen, at mange flere vil se TDC's hastigheder som tilstrækkelige.

»Hvis kunderne skal have 30-40 Mbit/s, så er det ikke en halv kilometer, men en radius 800-900 meter, der kræves, og så kan kunden få tre High Definition tv-kanaler, da sådan en kræver 8 m/bits,« forklarer Ib Konrad Jensen, der dog ikke i dag kan fortælle, hvor mange husstande, der kan forvente omkring de 30-40 Mbit/s.

Selvom de fleste elselskaber ikke er direkte ramt af TDC's nye tilbud, så medgiver fibernetkonsulent Christian Berg dog, at nogle af fiberselskabernes kundebaser ligger i storbyområder, og for eksempel københavnske DONG vil mærke mere til den øgede konkurrence.

»Der er lokale og regionale forskelle på konkurrencen, og det har de enkelte elselskaber selvfølgelig taget højde for i deres strategi og markedsføring,« vurderer Christian Berg.

Fiberkonsulenten vil samtidig gerne lade elselskaberne tage æren for, at TDC i dag er på banen med nye hastigheder.

»Det er jo fint, for så virker konkurrencen jo. Som brancheforening synes vi, at det er sundt, at danskerne i dag kan vælge mellem andre og bedre tilbud, end det TDC har,« siger Christian Berg.

De gamle kobberforbindelser er baseret på lydfrekvenser, og og løber derfor hurtigere tør for kapacitet. Fiberforbindelser er derimod baseret på lysfrekvenser, som i princippet har nærmest uendelig kapacitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere