Ny aggressiv duel om danske ADSL-kunder

Tele2 og Cybercity har indledt en aggressiv priskrig på ADSL-markedet. Tele2 har dumpet prisen på sine 512/512 Kbit/s-opkoblinger, samtidig med, at Cybercity reklamerer voldsomt med øget hastighed og nedsatte priser.

Med svulmende tv-reklamer er der nu blæst til priskrig på ADSL-markedet. I første omgang er det den svenske opkomling Tele2 og danske Cybercity, der står face-to-face på slagmarken.

Indtil 11. april tilbyder Cybercity 2048/128 K/bit-opkoblinger til 429 kroner om måneden og gratis oprettelse. Tele2 er fulgt efter og har nu også øget hastigheden på produkter. Fra 1. april er 512/128 Kbit/s-opkoblingen hævet til 512/512 Kbit/s og tilbydes til 340 kroner om måneden med gratis oprettelse.

Slås om 2. pladsen
Netop de to selskabers konfrontation, afspejler for Tele2s vedkommende et klart mål om at få has på Cybercity i kampen om at være landets næststørste ADSL-leverandør.

»Sidste år overhalede vi Tiscali, og vi er nu nummer tre på ADSL-markedet. Målet er i første omgang at blive nummer to - og det bliver vi også,« lyder det selvsikkert fra Tele2s markedsdirektør Thomas Nistrup.

Der er dog stadig langt fra Tele2 op til Cybercitys placering på listen. I den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen har Cybercity næsten dobbelt så mange kunder som Tele2.

Tele2 er dog det hurtigst voksende selskab på ADSL-markedet og øgede i den seneste statistik markedsandelen fra en til fem procent.

"Det danske telemarked er stadig præget af et tidligere monopol. Derfor oplever vi meget stor interesse for vores lave priser på alle områder,« forklarer Thomas Nistrup.

Cybercity øger dog også hele tiden kundemasssen. Fra nytår til midt i februar fik selskabet ifølge egne oplysninger over 5.000 nye kunder.

Det danske ADSL-marked:
TDC - 79 procent - 372.677 kunder
Cybercity - 9 procent - 44.541 kunder
Tele2 - 5 procent - 23.422 kunder
Tiscali - 5 procent - 22.228 kunder
Øvrige - 2 procent - 10.613 kunder
Kilde: IT- og Telestyrelsen, 2. halvår 2003




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere