Fra den 29. juni kommer Apples længe ventede iPhone i handlen på det amerikanske marked.
Telefonen har trykfølsom skærm og er en kombination af en mobiltelefon, medieafspiller med mulighed for trådløst internetadgang. Apple tilbyder to modeller af iPhonen, en med 4GB hukommelse og en større model (8GB) til 599 dollars.
Flere end en million amerikanere har ifølge AT&T meldt sig som interesserede købere. Det vides endnu ikke helt hvornår iPhone kommer til Europa og endnu mere vigtigt, hvad den kommer til at koste.