Robotstøvsuger løb hjemmefra

En butik i Odense har mistet sin elektroniske rengøringshjælp - en robotstøvsuger- som åbenbart havde oparbejdet en stor frihedstrang. Støvsugeren så sit snit til at stikke af, da en bagdør i butikken i går blev efterladt åben. Siden da har ingen set den.

Om det var i nedtrykt sindstilstand eller beruset af frihedens sødme melder historien intet om, men fakta er, at robotstøvsugeren, som ind til i går var ansat i Malerbutikken v/Torben Thinesen på Ravnholtvænget 1 i Odense, nu er forsvundet. Det fremgår af Fyens Stiftstidende i dag.

Ifølge avisen blev støvsugerens flugtforsøg iværksat ved middagstid onsdag. Robotstøvsugeren havde held til at trænge ud gennem en bagdør til butikken. Ifølge de foreliggende oplysninger var døren ikke korrekt lukket og kan enddog have stået åben.

Den bortrømte robotstøvsuger efterlader sig et stort tomrum i Malerbutikken v/Torben Thinesen.

»Vi havde lige købt den, og den var i gang for første gang, da Torben kom og spurgte, om vi havde set den,« forklarer Irene Kolding, der er ansat i forretningen.

Hun mener ikke, at flugten kan have fortsat i mange timer, da den frihedssøgende støvsuger ikke vil kunne klare sig på egen hånd i ret lang tid ad gangen.

»Den har kun strøm til en time, så vi ledte efter den, fordi vi regnede med, at den var standset et sted, men den var helt væk,« udtaler Irene Kolding til Fyens Stiftstidende.

Avisen spekulerer i, at robotstøvsugeren muligvis er rendt af pladsen, fordi arbejdsforholdene har været utilfredsstillende. Det afvises dog af Irene Kolding:

»Næh. Det var jo første dag, vi havde den. Måske har der været for beskidt på gulvet, men vi var faktisk meget tilfredse med dens arbejde,« bedyrer hun.

Støvsugeren er normal til buttet af bygning, lille, rund og sort og 20 til 25 cm høj og er iklædt et karrosseri med inskriptionen "iRobot".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere