Intel afviser alle AMD's anklager

Intel afviser alle anklager fra konkurrenten AMD om monopolmisbrug.

I en meget kortfattet pressemeddelelse tager Intel nu til genmæle overfor anklagerne om monopolmisbrug fra konkurrenten AMD. Ifølge søgsmålet har Intel blandt andet betalt penge til Dell, Toshiba og Sony og belønnet andre storkunder som NEC, Acer og Fujitsu med store rabatter for at placere alle deres ordrer hos Intel. Men Intel-chef Paul Otellini afviser at firmaet har misbrugt sin markedsposition til at holde AMD ude af markedet.

»Intel har altid respekteret lovene i de lande hvor vi opererer. Vi konkurrerer aggressivt og reelt for at give kunderne den bedst mulige værdi. Det vil vi fortsætte med. Gennem årene har Intel været genstand for andre monopol-søgsmål og har stået overfor tilsvarende udfordringer. Hver og en af disse er blevet løst til vores tilfredshed. Vi afviser klart AMD's påstande og tror fuldt og fast på, at dette søgsmål vil blive løst til vores fordel, ligesom de andre,« udtaler Paul Otellini i pressemeddelelsen.

AMD bygger sit sagsanlæg på en afgørelse fra Fair Trade Commission of Japan, som konstaterer at Intel har brugt sit monopol til at forhindre fair og åben konkurrence. Intel har blandt andet betalt store beløb til fem store japanske pc-producenter, som til gengæld skulle undlade at købe AMD-processorer.

AMD Japan har netop sagsøgt Intels japanske datterselskab med krav om erstatning på 50 millioner dollar i forbindelse med afgørelsen fra Fair Trade Commission.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere