»Jeg beklager, at bestyrelsen og jeg havde forskellige synspunkter om hvordan selskabets strategi skal føres ud i livet, men jeg respekterer beslutningen,« siger Carly Fiorina ifølge det amerikanske it-brancheblad CRN.
Carly Fiorina stod bag HPs kontroversielle opkøb af Compaq og hun har som højt profileret erhvervsleder ofte været i vælten I de amerikanske medier genmnem det sidste års tid.
Ifølge iagttagere var en nylig artikel i det amerikanske blad Fortune, der forholdt sig meget kritisk til HP-lederen, det første tegn på, at hun var på vej ud.
Det amerikanske aktiemarked reagerede optimistisk på fyringen, der fik HP's aktier til at stige med ti procent straks efter at meldingen om Carly Fiorinas afsked blev offentliggjort.
Herhjemme hverken ville eller kunne HP forholde sig til nyheden.