Den nye danske Linuxportal, LinuXperten, er skabt af en række
Linux-entutiaster, der har valgt at bruge deres fritid på at udarbejde
og vedligeholde portalen.
Ifølge en pressemeddelelse er LinuXperten først og fremmest en samling
og indeksering af danske og udenlandske Linux-links. Men portalen
indeholder også Linux-relaterede nyheder samt mulighed for bestilling af
diverse Linux-distributioner.
Med tiden vil folkene bag LinuXperten skabe et forum, hvor brugerne kan
søge hjælp i Xpert-panelet og hos andre Linux brugere.
Portalen, der gik i luften den 29. februar kan findes på adressen http://www.linuxperten.dk.