I en pressemeddelelse udsendt tirsdag aften svarer Internetudbyderen World Online igen på kritikken af firmaets nye flatrate-produkt.
I en artikel tirsdag gjorde Berlingske Tidende opmærksom på, at kunder der tilmelder sig World Onlines nye flatrate-produkt kunne risikere at tabe penge, hvis de ikke var villige til at opgraderede flatrate-abonnementet til en ADSL-opkobling.
Ifølge Berlingske Tidende kunne World Online opsige
flatrate-abonnementet, hvis kunden modsatte sig en opgradering til ADSL - uden at betale oprettelsesgebyret for flatrate-abonnementet tilbage. En opgradering til ADSL ville desuden koste kunden yderligere 3.000 kroner.
World Online hævder, at det er en misfortolkning af kontrakten og ændrer nu i kontraktens ordlyd, så enhver mulighed for misforståelse skulle være udelukket. World Online understreger i sin pressemeddelelse, at der
selvfølgelig vil ske en form for tilbagebetaling af gebyrer, hvis World Online opsiger sin kontrakt med kunden.