Cebit: Nokia lancerer tre nye modeller

Nokia lancerer under Cebit messen tre nye telefoner og en stribe tilbehør - deriblandt en digital pen, der skal gøre det nemt at skrive MMS-beskeder.

Forretningsfolk, chauffører og spilleglade unge er målgrupperne for de tre nye mobiltelefoner fra Nokia.

Nokia 6220 er Nokias model til erhvervslivet. Telefonen har Edge-teknologi som giver hurtig dataoverførsel, den har kalender og planlægnings-funktioner, som passer til professionelle mobilbrugere på farten, ligesom den er udstyret med kamera og e-mail klient. Med en hastighed på op til 118.4 kilobit pr. sekund bliver downloading med Nokia 6220 via Edge mere end dobbelt så hurtig som med GPRS. Trebånds telefonen kommer på markedet i starten af tredje kvartal.

Nokia 810 er en biltelefonen. Telefonen er designet, så det skal være nemmere for bilejere at tale i telefon når de kører. Blandt andet har telefonen en række funktioner, som brugeren let navigerer rundt i via et såkaldt Navi wheel, , som kan drejes både med og mod uret for at sikre hurtig navigation mellem de forskellige funktioner, navne og numre. Ved hjælp af telefonens genvejstaster får brugeren samtidig adgang til en række features med kun ét tryk.

For første gang kan Nokia 810s hukommelse bruges separat af to forskellige brugere med kun ét SIM-kort. Denne mulighed er specielt egnet til brug i firmabiler, som bliver benyttet af mere end én person. Telefonbøger, stemmeopkald, korte beskeder og telefonens indstillinger, som fx ringetoner, kan gemmes i to forskellige hukommelser og herefter let aktiveres.

Nokia forventer at 810'eren er tilgængelig i løbet af tredje kvartal.

Den sidste mobilnyhed er 3300-modellen, der er en spilletelefon - ikke ulig den kommende N-Gage telefon. Men i modsætning til N-Gage er 3300 udstyret med en MP3-afspiller som også tackler AAC-formatet, en FM-radio og digital optager. 3300 har desuden en USB port, så brugeren kan overføre filer direkte fra computeren. 3300'eren kommer på markedet inden sommer.

Foruden telefoner præsenterede Nokia nyt tilbehør til telefonerne. Nyhederne tæller en digital pen, en ekstra linse til kameratelefonen og en boks til at overføre billeder fra telefonen til en tv-skærm eller videoprojekter.

Nokias digitale pen - SU-1B - gør det muligt at skrive og tegne håndskrevne noter på specielt papir og herefter overføre dem til mobiltelefonen via Bluetooth teknologi. Billedet kan vises på telefonen og sendes som MMS-besked til andre kompatible produkter eller til en e-mail adresse.

Nokia Digital Pen kan gemme op til 100 A5 sider i digitalt format. Siderne kan overføres til en kompatibel computer ved at sætte pennen i Nokias "Connectivity Stand for Digital Pen", som kan forbindes til computeren via USB. Nokia regner med at sende penne på gaden i tredje kvartal af 2003.

Nokia Image Viewer gør det muligt at vise billeder fra telefonen på en tv-skærm eller en videoprojektor - i hjemmet eller på kontoret. Billederne bliver overført trådløst fra en kompatibel mobiltelefon til Nokia Image Viewer med hjælp fra Bluetooth teknologi. Nokia Image Viewer SU-2 sendes på gaden inden sommer.

Sidste nyhed er en ekstra linse til kameraet på Nokia 3650. Linsen gør det muligt at tage close-up fotos med en afstand på 5-10 cm. Linsen skiftes nemt ved en simpel rotation. Nokia forventer at sende Nokia Add-on Lens CC-49 på gaden i tredje kvartal af 2003.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Data Engineers til bekæmpelse af skatteunddragelse

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

ITSM-koordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere