TDC: Telia bluffer om ADSL

Telia bluffer når de siger, at selskabet er på vej ud af ADSL-markedet i Danmark, mener TDC's koncernchef Henning Dyremose. Han mener at Telia vender tilbage på markedet.

Telias annoncerede farvel til det danske ADSL-marked er et taktisk spil, der skal lægge pres på de danske politikere. Det mener TDC's koncernchef Henning Dyremose. I et interview med Børsen siger Dyremose, at han er villig til at vædde på, at Telia er tilbage i rollen som udbyder af bredbånd inden for blot tre-fire måneder.

»Jeg mener, at det har været en smule taktisk, at de har været ude og annoncere, at de stopper - simpelt hen for at lægge pres på myndighederne,« siger Dyremose til Børsen.

I sidste uge meddelte Telia at de trak sig fra markedet for ADSL til private brugere fordi de regulatoriske forhold ifølge selskabet gør det umuligt at tjene penge på det marked. Telia har blandt andet klaget over at det tager TDC fem uger at levere en ADSL linie til dem, samt at prisen på det rå kobber er for høj. Den skal halveres før TDC's konkurrenter kan få en forretning til at holde sammen. Prisen for den rå kobber fastlægges af IT og Telestyrelsen.

Ifølge Henning Dyremose vil Telia vende tilbage til markedet inden for fire måneder. De har slet ikke noget valg, mener han.

»Jeg har forstået, at Telia vil være fastnet-virksomhed, og så skal de også have bredbåndsprodukter, for fastnettet handler mere og mere om bredbånd.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere