Danske Zepto er populære blandt aktiehandlerne. Virksomheden kunne for en uge siden melde alt udsolgt efter børsnoteringen. Og nu handles aktien i kurs 46, 40 procent over introduktionsprisen.
»Vi er meget glade for, men ikke overraskede over markedets meget positive reaktion. Alle tendenserne på markedet inden for bærbare pc'er viser, at der er et enormt potentiale i vores forretningskoncept,« siger Lasse Frost, der er adm. direktør, Zepto Computers.
Zepto Computers salg lå 42 procent højere i oktober måned sammenlignet med samme måned i 2005.