KMD anklages for monopol

Det offentligt ejede IT-selskab KMD anklages for at udnytte sit monopol på markedet for kommunale IT-systemer.

Kommunerne betaler unødigt millioner i overpriser til det offentligt ejede KMD (det tidligere Kommunedata) som følge af IT-selskabets monopol på 75 procent af de kommunale kernesystemer. Overpriserne udgør i nogle tilfælde ca. 30 procent.

»Når en virksomhed har monopol, som KMD har på en række områder, forsvinder de fordele, som fri konkurrence giver i forhold til de laveste priser, den bedste innovation og kvalitet,« siger forskningsleder, Palle Mikkelsen fra Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling til Ingeniøren.

Et konkret eksempel på, at KMD sælger IT-systemer til overpris fik Hedensted Kommune, da IT-leverandøren Bluegarden gav kommunen tilbud på et økonomisystem. Bluegarden var 30 procent billigere end KMD's udbredte system, oplyser IT-chef, Susanne Astrup, Hedensted Kommune.

Imidlertid er der kun alternative leverandører på få områder inden for det offentlige IT-milliardmarked.
»Der er kun konkurrence på cirka 25 procent af en gennemsnitskommunes fagsystemer. Det er ærgerligt,« siger den uafhængige konsulent, Niels Erik Kruse, Marslev og Kruse.
Der er f.eks. ingen IT-konkurrence på systemer til kontanthjælp, dagpenge og pension, der udgør den største del af de kommunale kernesystemer.

Adm. direktør, Lars Monrad-Gylling, KMD, afviser at KMD udnytter sin monopolstilling:
»Langt hovedparten af vores forretning ligger på områder, hvor der er konkurrence. Det er bredden, der adskiller os fra konkurrenterne,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere