Det offentlige åbner ny netportal

Den nye internet-portal Borger.dk skal fungere som en samlet indgang til det offentlige på nettet.

Fra i dag har danskerne fået en ny portal som samler offentlige digitale tjenester og informationer på tværs af stat, region og kommune. Den nye internet-tjeneste Borger.dk erstatter de gamle portaler netborger.dk og danmark.dk, der samtidig lukkes. Borger.dk kan blandt andet bruges til at melde flytning, beregne sin efterløn eller finde oplysninger om sin nye kommune.

»Borgerne vil gennem borger.dk få overblik over den samlede borgerservice på nettet. På den måde vil borger.dk fungere som en del af kommunens borgerbetjening. Borger.dk vil ikke erstatte de offentlige hjemmesider eller den enkelte myndigheds udvikling af digitale tjenester. Men borger.dk vil give en samlet præsentation af og adgang til information, selvbetjeningsløsninger og senere også til personlige data om alle borgerens sager hos det offentlige,« siger Erik Fabrin, formand for KL.

Frem mod 2008 skal Borger.dk videreudvikles med 'Min Side', hvor den enkelte kan finde en personlig indgang til de offentlige informationer. Fra første kvartal af 2008 vil myndighederne gradvist koble sig på 'Min Side', som skal være fuldt udbygget senest i 2012.

»Vi har med borger.dk skabt en samlet digital indgang til den offentlige sektor - en indgang, der tager udgangspunkt i borgerens behov og forventninger. En sådan indgang er, hvad over to tredjedele af borgerne efterspørger, og det er jeg meget tilfreds med, at vi kan leve op til fra 3. januar 2007. Siden er i første omgang udviklet i et frugtbart samarbejde mellem staten og kommunerne - og fra 2008 kommer også regionerne med, når vi går i luften med 'Min Side',« siger videnskabsminister Helge Sander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere