Kræver at USA offentliggør hemmelig pirat-traktat

Verdens rigeste lande vil ikke afsløre deres rettighedsplaner.

To amerikanske senatorer kræver nu, at myndighederne offentliggør teksten i rettighedstraktaten ACTA som verdens regeringer, virksomheder og lobbyister netop nu forhandler om.

Traktaten vil kriminalisere ikke-kommercielle fildelere, kræve grænsekontrol af bærbare computere, medieafspillere og mobiltelefoner, kræve at teleudbydere udspionerer kunderne, at teleudbyderne kan retsforfølges, hvis de ikke udleverer ip-adresser på mistænkte fildelere, give film- og pladeselskaber retten til at klippe privates forbindelse til internettet alene baseret på mistanken om fildeling og give rettighedshaverne nem adgang til teleloggede datainformationer.

Hidtil har offentligheden kun fået kendskab til traktaten via lækkede oplysninger. Tilsyneladende henviser USAs handelsorgan, der står bag traktaten, til at offentliggørelse vil skade nationens sikkerhed.

"Vi er ikke overbevist om, at det vil true den nationale sikkerhed at offentliggøre information om forhandlingerne, især ikke når dokumenterne allerede bliver vist til andre lande i forhandlingerne og til repræsentanter for store virksomheder. Vi frygter, at hemmeligholdelsen skyldes et ønske om at undgå kritik af ACTA i offentligheden - netop den gruppe der vil blive mest berørt af traktaten," skriver senatorer Bernie Sanders og Sherrod Brown i opfordringen som borgerrettighedsgruppen Knowledge Ecology International har offentliggjort.

De tophemmelige forhandlinger har stået på i flere år. Ganske lidt information er sluppet ud. Men for nylig blev det lækket, at 42 jurister havde fået lov at se traktaten. Af de 42 jurister kom de 38 fra rettighedsindustrien, mens fire repæsenterede offentlige myndigheder. Juristerne gennemgik den tekst, der i forvejen i høj grad bygger på ønsker fra blandt andre den amerikanske pladeindustri RIAA. Det er uvist hvor mange af RIAAs forslag, der indgår i forhandlingerne.

Forslagene tilsidesætter groft sagt hævdvundne private borgerrettigheder for at give plade- og filmselskaber optimale muligheder for at bevise mistanker om fildeling. Forslagene kan læses her.

Det er US Trade Representative - et handelsorgan under den amerikanske præsident - der står i spidsen for traktaten. Forhandlingerne foregår mellem de fleste vestlige lande og EU. Forhandlingerne er meget hemmelighedsomgærede. EU har dog tidligere meldt ud, at de ikke vil være med til at ransage iPods i lufthavne for at finde "et par piratkopierede sange".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere