Pfizer-computere hacket til at udsende Viagra-spam

Ved hjælp af et botnet er Viagra-producenten Pfizer blevet hacket til at udsende spam for penis-forlængere, Rolex-kopier samt potensfremmende medicin fra både Pfizer selv og selskabets nærmeste konkurrent.

Computere i Pfizers interne netværk har i det skjulte fungeret som afsendere af spam-meddelser. Det skyldes øjensynligt, at medicinal-giganten er inficeret med et botnet, der har overtaget styringen af et antal pc'er, som er blevet til såkaldte zombier, skriver magasinet Wired i dag.

Det er det lille sikkerhedsfirma Support Intelligence i San Francisco, der gennem seks måneder har konstateret, at spams med reklamer for penisforlængere, billige Rolex-ure og Viagra er blevet afsendt fra Pfizer-computere. Support Intelligence er selv i besiddelse af 600 spam-meddelelser fra Pfizer. Ifølge direktøren Rick Wesson har Support Intelligence kendskab til 138 forskellige ip-adresser i Pfizer-netværket, som er blevet blacklistet som spam-kilder i forskellige sammenhænge.

Det er ikke lykkedes Wired at få en kommentar fra Pfizer, der ikke har reageret på bladets henvendelser. Heller ikke henvendelser fra Support Intelligence har selskabet reageret på.

Rick Wesson mener, at man hos Pfizer fortsat ikke er klar over, at en række af selskabets pc'erne er overtaget af et botnet.

Mange af spam-meddelelserne fra Pfizer forsøger at give indtryk af, at de kommer fra Gmail-kontoer. Spam-melddelserne faldbyder blandt andet penisforlængere med produktnavne som "Mandik" og "Manster" samt medikamenter som Viagra og Valium. Sjov nok reklamerer de også for potensmidler fra Pfizers konkurrent, Ely Lilly, der markedsfører en Viagra-pendant ved navn Cialis.

Ifølge Wired har Support Intelligece opdaget en tilsvarende situation i et stort internationalt shipppingselskab med 150.000 ansattte. Her viste en undersøgelse, at hele 2.500 pc'er i virkeligheden var zombier styret gennem et botnet. Tilsvarende opdagelser skulle ifølge Support Intellice være gjort i Bank of America og i Toshiba-koncernen.

Rick Wesson fortæller, at han ved flere lejligheder siden marts i år har forsøgt at advare Pfizers ledelse, om at selskabets computere kan være inficeret af et botnet - men ind til videre uden resultat.

Herhjemme blev sikkerhedsfirmaet CSIS så sent som i sidste uge lammet, da en russisk hacker bande ved hjælp af gigantisk botnet indledte et omfattende denial-of-service-angreb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere