Sander udpeger it-sikkerhedspanel

Videnskabsminister Helge Sander har nu udpeget de 17 medlemmer af ministeriets nye it-sikkerhedspanel.

Videnskabsminister Helge Sander har nu sammensat ministeriets nye it-sikkerhedspanel. De 17 it-eksperter i panelet skal fremover rådgive Videnskabsministeriet i sager om it-sikkerhed.

»Jeg har lagt vægt på, at medlemmerne i it-sikkerhedspanelet har indgående erfaring med it og it-sikkerhed fra deres virke og dermed kan give kvalificerede indspark. Samtidig er det bredt sammensat på tværs af den offentlige og den private sektor,« siger Helge Sander i en pressemeddelelse.

Formanden for it-sikkerhedspanelet bliver en af Danmarks førende it-advokater, Hanne Bender fra advokatfirmaet Bender Von Haller Dragsted.

Panelets øvrige 16 medlemmer er:

Adjunkt, ph.d. Henrik Udsen, Københavns Universitet.
Professor Hanne Riis Nielson, Danmarks Tekniske Universitet.
Ingeniør Jørn Guldborg, KMD.
Amtssundhedsdirektør Niels Mortensen, Fyns Amt.
Afdelingsdirektør Luna Ruth Lenskjold, KMD.
Seniorforsker Freddie Drewsen, Forsvarets Forskningstjeneste.
Faglig sekretær Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal.
Kontorchef Birgitte Mikkelsen, Finansrådet.
Konsulent Ole Stilund Jeppesen.
Næstformand Karin Bansci, HK.
Marketings- og kommunikationsdirektør Christian Wernberg-Tougaard, Unisys.
Henning Mortensen, ITEK.
IT-chef Ellen Svenning, Ringe Kommune.
Lektor Klaus Hansen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Lektor Niels Christian Juul, Roskilde Universitetscenter.
Lektor Margrethe Nørgaard, Aalborg Universitet.

I forbindelse med oprettelsen af det nye it-sikkerhedspanel har Dansk IT kritiseret regeringen for at sende et forkert signal ved samtidig at nedlægge Rådet for IT-sikkerhed. Videnskabsministeren fastholder dog, at det nye it-sikkerhedspanel er en styrkelse af it-sikkerhedsarbejdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere