It-virksomheder skal på firmajagt i Latinamerika

En stribe danske virksomheder tager i november til Nicaragua for at finde partnere til outsourcing og nye markeder.

I starten af november tager omtrent 10 danske virksomheder, der arbejder inden for it, til Nicaragua. Normalt skuer it-virksomheder meget mod øst - Indien, Kina eller Østeuropa - men arrangørerne af turen håber, at danske it-virksomheder vil finde interessante forretningspartnere på den anden side af Atlanten.

Virksomheden Bellcom baserer deres it-forretning på open source og håber at en generel velvilje overfor open source i Latinamerika også vil være til stede i Nicaragua.

»Hvis vi ikke troede på en forretningsmulighed, ville vi ikke derover,« siger Erik Gravgaard, der er partner i Bellcom. Han har noteret sig, at både Chile og Venezuela har valgt at satse på open source i stedet for at købe software-licenser.

Han håber desuden også på længere sigt, at Nicaragua vil kunne byde på en partner, der kan outsources til.

Selve turen er arrangeret i et samarbejde mellem Danida, den danske ambassade i Nicaragua og Håndværksrådet. Det er den danske ambassade, der har ment, at der ville være hidtil usete muligheder for it-virksomheder i Nicaragua.

Der er blot et par mulige barrierer, når det kommer til outsourcing. Bellcom har tidligere outsourcet til Indien, og her var kulturbarrieren for stor til, at det gav noget ordentligt udbytte.

En anden barriere kan være sproget, da de fleste kun taler spansk i Nicaragua.

»Vi har ikke nogen, der kan andet end skraldespansk,« fortæller Erik Gravgaard.

Hvis muligheden for en forretning er der, vil han dog overveje at sende en eller to på et lynkursus i spansk.

Erik Gravgaard er dog fortrøstningsfuld i forhold til sprogbarrieren.

»I it-branchen er vi jo meget heldige, at branchen er meget engelsk i sin natur,« Siger Erik Gravgaard.

Det er muligt for de forskellige virksomheder at få op til fem millioner i erhvervsstøtte fra Danida for at fremme vækst i Nicaragua. De næste erhvervsfremstød for it-virksomheder bliver Egypten, Bangladesh og Vietnam. På denne tur deltager desuden virksomheder fra landbrugssektoren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere