Danske it-firmaer kritiserer patentdirektiv

I et brev til Folketingets Europaudvalg har Maconomy og Simcorp vendt sig mod det kommende direktiv om softwarepatenter.

De danske softwareproducenter Maconomy og Simcorp udtrykker bekymring over det irske EU-formandskabs forslag til et nyt direktiv om softwarepatenter, som er på dagsorden under det kommende EU-rådsmøde den 17.-18. maj. I et brev til Europaudvalget opfordrer de to virksomheder til, den danske regering og Folketinget bør afvise forslaget i dets nuværende ordlyd.

»IT-udviklingen bygger på, at man i høj grad bruger og videreudvikler hinandens ideer, men også på at samme ideer ofte opstår og tages i brug mange steder. Vores produktudvikling bygger på dette, og vi ser med stor bekymring på, at vi i fremtiden skal afholde omkostninger til at holde øje med patenter og indgå et større antal licensaftaler samt afholde licensbetalinger. Det kan blive en betydelig arbejdsmæssig og økonomisk belastning, der vil gøre vore vilkår vanskeligere,« skriver de to virksomheder.

De henviser til en rapport fra den amerikanske Federal Trade Commission (FTC), som konkluderer at software- og internetpatenter gør det vanskeligt at kommercialisere nye produkter og øger usikkerheden og risikoen ved at investere.

»Dette beskriver godt, hvordan vi forventer situationen bliver i Europa hvis der ikke bliver sat snævre og klare grænser for patentering af software, således som EU-parlamentet besluttede. En sådan situation, hvor der ikke sættes klare grænser for patentering af software, må generelt forventes at være ugunstig for innovationen inden for den danske softwarebranche, herunder vores virksomheder,« skriver Maconomy og Simcorp.

De to softwarefirmaet har selv opgivet at tage patenter på deres produkter og beskytter udelukkende deres softwareudvikling gennem copyright.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere