Artikel top billede

Google overvejer at bruge mennesker i søgning

Google overvejer at bruge mennesker i hård kamp mod indholdsfarme.

Læsere af dette medie vil vide, at en del på det seneste har brokket sig over junk i Googles søgeresultater. Alt for mange resultater på søgningerne viser sig at stamme fra indholdsfarme, der producerer tonsvis af artikler i dårlig kvalitet for at skaffe sig besøgende og reklame-kliks.

Sådan lød kritikken.

Nu giver Google sine Chrome-brugere mulighed for at installere en udvidelse til browseren. Med dén kan brugeren blokere helt for hjemmesider, der fremover ikke igen vil dukke op i søgeresultaterne.

Nogle har tolket den nye Chrome-udvidelse som et tegn på, at Google har måttet give op i kampen mod indholdsfarme. Det er enormt vanskeligt for søgegiganten at skille skæg fra snot, fordi mange af artiklerne er skrevet af mennesker og har værdi for nogen, men ringe værdi for øvrige.

Andre kan se Chrome-udvidelsen som potentielt revolutionerende. Google overvejer nemlig at bruge de nye data, i deres almindelige søge-algoritme.

"Hvis den bliver installeret, vil udvidelsen også sende information om blokerede sites til Google, og vi vil studere feedback-resultatet og undersøge, om vi kan bruge det som potentielt ranking-signal for vores søgeresultater," skriver Google i et blogindlæg.

Googles algoritme er i dag primært baseret på statiske resultater. Det er eksempelvis antal besøgende på et site, ord på en side og antal links til sitet eller den specifikke side, der bestemmer placeringen i Google. Undtagelsesvist placerer Google manuelt hjemmesider, der har overtrådt Googles retningslinjer, længere nede i søgeresultaterne. Det skete for nyligt for den amerikanske butik JCPenney.com, som avisen New York Times afslørede i at have lavet massivt søgemaskineoptimering i strid med Googles retningslinjer.

Google tager mange forbehold, men nu overvejer Google altså systematisk at bruge menneskers klare tilkendegivelser af junk til at placere disse sider længere nede i søgeresultaterne.

Chrome-brugere vil manuelt vælge at fjerne hjemmesider fra listen, så de igen vil dukke op i søgeresultaterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere