En af missionerne i World of Warcraft udvidelsen Wrath of the Lich king involverer tortur. I questen "The Art of Persuasion" er opgaven at torturere information ud af en bundet magiker. Man skal stikke ham gentagne gange med redskabet "Neural Needler" en dims der påfører "stærk smerte, men ikke giver varige mén".
Det har ført til en del debat. Er det nødvendigt at kræve af spillerne, at de torturerer for at komme videre i spillet og nå de højere levels?
Men Wireds Clive Thompson argumenterer for, at flere spil skal indeholde torturscener og bedre torturscener. Den måde tortur bliver fremstillet i massemedier som Hollywood film og tvserien 24timer er nemlig kraftigt misvisende. Torturen bliver ofte reduceret til en nødvendig måde at få information, der kan redde tusindvis af liv. Eller også udholder helten ufattelig smerte og tager en hård og grusom hævn.
Ingen af scenarierne koncentrerer sig om konsekvenserne ved tortur. Nok er John Rambo blevet en smule indadvendt efter sine oplevelser i Vietnam, men de livsvarige psykiske og fysiske konsekvenser bliver der ikke rigtig dvælet ved.
Det er her spil kommer ind i billedet. Spil kan gøre torturen nærværende og i Clive Thompsons amerikanske perspektiv især gøre Guanatanamo fangelejren nærværende.
Han kritiserer Wrath of the lich king for ikke at tage tanken om tortur i spil helt ud i dens virkelige konsekvenser. For eksempel burde Blizzard have gjort questen valgfri, men med en stor belønning. Hvis man tog questen og fik belønningen ville man blive kendt som en bøddel, der torturerede for egen vindings skyld. Ud over de konsekvenser det kunne have for ens forhold til de andre spillere, så kunne det have den konsekvens af monstrene ville være mere eller mindre tilbøjelige til at angribe en. Enten ville de have hævn over mishandlingen, eller også havde mishandlingen skræmt dem så meget, at de holdt sig langt væk.
»Personligt mener jeg, flere spil skulle have mere og bedre tortur. I dette alarmerende kapitel i amerikansk historie ville torturspil måske starte den bedste offentlige debat hidtil,« slutter Clive Thompson sin kommentar med.