Betaler burgeren over mobilen

Om få måneder kan japanske mobilbrugere gå på McDonalds og betale for deres mad via mobilen. Muligheden vil samtidig give burgergiganten bredt indblik i kundernes spisevaner.

Et par tryk på mobiltasterne, så er burgermenuen betalt. Fra den første juli i år vil McDonald i Japan give sine kunder mulighed for at betale deres mad over mobiltelefonen.

Det skriver BBC.co.uk, som oplyser, at det japanske mobilfirma DoCoMo har indledt et samarbejde med McDonalds.

Langt de fleste japanske mobiler er udstyret med en speciel chip, som kan aflæse diverse priskoder, der er meget anvendt togstationer og i detailhandlen.

Ud over hurtigere servering og betaling vil kunder, som er tilknyttet ordningen, med jævne mellemrum få specielle tilbud fra burgerkæden.

Med aftalen får McDonalds et unikt indblik om kundernes spisevaner, som burgerkæden kan bruge i sin fremtidige markedsføring.

Japanske mobilbrugere er allerede langt fremme, når det handler om at betale for tjenesteydelser eller for varer over mobilen. Cirka tre millioner japanske mobilbrugere er ifølge BBC allerede forbundet til et betalingsystem via mobilen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere