Kritik af Microsofts kampagne mod Linux

Microsoft lancerede mandag en kampagne, hvor det hævdes, at Windows er mere effektivt og økonomisk end Linux. Ikke uventet møder kampagnen hård kritik fra open-source-miljøet.

Microsoft lancerede i begyndelsen af denne uge kampagnen "Get the Facts", som refererer til en sektion af Microsofts website, hvor potentielle kunder ifølge firmaet kan hente uvildige analyser og information om de to operativsystemer udformet på videnskabeligt grundlag.

Budskabet i kampagnen og resultaterne af analyserne er ikke overraskende, at Windows er effektivere og billigere end Linux.

Denne påstand møder nu hård kritik fra brugere af Linux. Kritikere hævder, at de fakta, som understøtter Microsofts budskab, er fejlagtige, og at analyserne og informations-materialet er alt andet end uvildigt og upartisk.

Bruce Perens, aktivist i open-sourcemiljøet mener, at Microsoft netop lancerer kampagnen, fordi de føler sig truede af Linux.

»Hvis kampagnen overhovedet har nogen effekt, er det, at den sår tvivl om Microsofts troværdighed,« udtaler Bruce Perens til nyhedstjenesten Wired.

Perens og andre forholder sig endvidere kritisk til, at analyserne er betalt af Microsoft. De mener ikke, denne type undersøgelser, som er betalt af den ene af to konkurrerende parter, kan være objektive.

En talskvinde fra Microsoft forvarer fremgangsmåden i en e-mail til Wired med, at det er helt almindelig praksis, at virksomheder betaler en tredjepart for at udforme analyser for dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere