Surfe, det kan alle. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på de skrappe fyre, der kaster sig i bølgerne om
sommeren, men alle os netsurfere, der mestrer navigeringen i informationsoceanet til perfektion. Jeg
hørte den anden dag en erfaren netsurfer klage over, at det der med at ride på netbølgen var blevet
ham for kedeligt. Hvabehar? Måske, sagde jeg, skulle han prøve en helt ny form for surfing, kaldet
egosurfing. Det lyder amerikansk, og det var da også i et oversøisk tidsskrift, at jeg for første gang
læste om denne nye Internet-sport. Det er, for at sige det direkte, det mest coole på nettet netop nu.
Og alle kan være med.
Så hvordan egosurfer man? Bevæbnet med kaffe, eller hvad nu ellers har behøver for at stimulere de
små grå, kobler man sig på en af nettets søgemaskiner, eller endda flere, hvis man vil sikre sig, at
surfoplevelsen bliver tilfredstillende. I søgefeltet indtaster man sit eget navn - hvis maskinen
understøtter det i anførselstegn, såsom "Karim Pedersen", hvilket betyder, at maskinen kun returnerer
dokumenter, hvor ordene forekommer lige efter hinanden. Resultatet: en liste over hjemmesider, hvor
man selv spiller en mere eller mindre prominent rolle. Egosurfing er ikke blot den nyeste sport blandt
de kendte og berømte, som naturligvis figurerer overalt på nettet, men kan også være ganske
spændende for os helt almindelige mennesker.
Sagen er nemlig den, at Internet fungerer som en gigantisk støvsuger - nettets uendelige rum
opfanger alt, hvad der sker i den virkelige verden, og spejler det på mærkværdigste vis. Ikke blot er
Internet en glimrende kommunikationskanal, hvor informationsudveksling uhindret baner sig vej
mellem kontinenterne, men mediet er også digitalt, opmålt og kartograferet. Ingen kan tumle sig ret
længe på nettet, før de indfanges i det globale spindelvæv og registreres i en af de centrale
søgemaskiner eller persondatabaser. Måske er du på nettet med din egen hjemmeside, engageret
skribent af meldinger til Usenet eller blot opført i en medarbejderfortegnelse, årbog eller andet
digitalt dokument på nettet.
Den første søgning vil ofte frembringe overraskende resultater, og man behøver faktisk ikke engang
være aktiv netsurfer for at blive indfanget i det globale spindelvæv. En nuværende eller tidligere
arbejdsgiver har måske en liste over medarbejdere på nettet, et seminar oplister deltagerne i sidste
kursus-weekend, et gammelt arbejdspapir har på mærkværdig vis fundet vej ud på nettet, en glemt
ven har på sin hjemmeside opført navnene på personer, som hun ønsker at komme i kontakt med ...
Man ved aldrig, hvad man støder på, hvis man søger på sit eget navn ude i nettets vidder - men man
bliver sjældent skuffet, hvis man bruger en time på at egosurfe.
God fornøjelse med
ComON
Chefredaktør
