Stifter forlader DIFO

Efter opgøret med DotDK har DIFO fået flere nye medlemmer. Det kostede stifter Martin von Haller Grønbæk - bannerfører for DIFO 2.0 - posten som medlem af bestyrelsen.

Dansk Internetforum, DIFO, kom sejrrigt ud af sidste års benhårde og bitre opgør med DotDk om retten til at være administrator af det danske internetdomæne. Opgøret førte blandt andet til, at flere organisationer og interessegrupper tog et afgørende skridt og meldte sig ind i DIFO.

Den stigende tilslutning kom i går til at koste en overraskende pris. Et af DIFOs mest markante ansigter, medstifter og mangeårig internet-aktør Martin von Haller Grønbæk, kom i kampvalg og blev ikke genvalgt til bestyrelsen, da DIFO holdt generalforsamling.

En anden markant it-debattør, Per Palmkvist Knudsen, røg også ud af bestyrelsen af DIFO, da han ikke ønskede at deltage i kampvalget.

DIFOs formand er fortsat Mads Bryde Andersen. Han er den eneste anden ud over Martin von Haller, der har været med siden starten.

Organisationens farvel til Martin von Haller Grønbæk er markant, eftersom it-advokaten har været en af de mest aktive DIFO-folk, som har talt om fornyelse i DIFO i forlængelse af opgøret med DotDK.

DIFO blev fra flere sider beskyldt for at være utidssvarende, lukket og selvtilstrækkelig i forbindelse med valgkampen - et forhold, som blev forsøgt adresseret i Martin von Hallers oplæg til "DIFO 2.0" - en udviklet og mere åben organisation.

Martin von Haller var tidligere opstillet på vegne af organisationen FDIH, men her valgte formanden Claus Hjorting i stedet at opstille sig selv til bestyrelsen for DIFO.

Per Palmkvist Knudsen skriver i en blog, at han finder det tankevækkende, at to af de mest åbne bestyrelsesmedlemmer - Martin von Haller og ham selv - nu ikke længere er medlem af DIFOs bestyrelse.

Nye bestyrelsesmedlemmer i DIFO er udover Claus Hjorting Svenne Krap fra DKUUG og Gert Jacobsen fra IBFO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere