DR dropper populære managerspil til nettet

Medieforlig går ud over DR's onlinespil.

Som følge af forårets medieforlig skal DR i år spare 80 millioner kroner. Det får DR til at skære ned på udviklingen af spil til dr.dk.

Det siger kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, til DR Kultur.

"Der vil ikke længere være et fast budget til onlinespil. Og de populære managerspil forsvinder helt," siger han.

Managerspillene er nogle gamle travere, hvor man i årevis har kunnet lave sit eget fodboldhold eller cykeltrup og dyste mod venner og fremmede. Spillene er vældigt populære, men er samtidig for uoriginale, siger Nicolai Porsbo til DR Kultur.

"Vi skal gøre en forskel med vores spil, og der må man spørge sig selv, om managerspillene har været originale nok. De har ikke været ideudviklet af DR og ikke knyttet til vores programmer," siger Nicolai Porsbo.

Ifølge kanalchefen er besparelsen på onlinespil en "væsentlig del af spareplanen for dr.dk".

Det er ikke helt slut med onlinespil til dr.dk. Vikingespillet "Saga", der har været under udvikling i tre år, er på vej til DR's hjemmeside. Det er et multiplayer-spil, hvor man spiller med flere andre. Spillet foregår i de nordiske lande i vikingetiden, hvor man udvikler sin egen vikingeslægt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere