Orange snart en saga blot

Den 29. marts bliver alle Orange-kunder til Telia-kunder, og Orange-butikkerne bliver til Telia-butikker. Dermed er Orange i Danmark fortid.

Efter at have købt konkurrenten Orange i juli sidste år gør teleselskabet nu alvor af opkøbet og udvisker Orange-navnet i Danmark. Fra 29. marts vil tidligere Orange-kunder således være Telia-kunder og Orange-butikkerne forvandlet til Telia-butikker.

»Med det endelige skifte fra Orange til Telia er vi nået til en milepæl i sammenlægningen af de to selskaber. Tilbage står et nyt og stærkere mobilselskab med en størrelse og en udviklingskraft, som gør det muligt for os i endnu højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for enkle og velfungerende kommunikationsløsninger. Samtidig kan vi på privatmarkedet - blandt andet via vores nye store kundebase - tilpasse vores privatprodukter endnu bedre til specifikke målgrupper, siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia Mobile.

I dagene op til den 29. marts bliver alle Orange- og Telia-kunder orienteret per brev om sammensmeltningen af de to selskaber, samtidig med, at der vil køre en omfattende reklamekampagne med budskabet "Orange bli'r til Telia". Den skal øge kendskabet til det nye Telia Mobile mest muligt.

Når sammenlægningen er fuldført og Orange-navnet sendt på pension venter næste skridt. Det handler for Telia om at markere sig over for kunderne i konkurrencen med de andre teleselskaber, især de to andre store selskaber på markedet, TDC og Sonofon.

»Vi har en række tiltag i støbeskeen, som vil styrke vores profil i forhold til de øvrige mobilselskaber og skabe fordele for Telias mobilkunder. Blandt andet bliver vi Danmarks eneste mobilselskab med 24 timers kundeservice. Hertil kommer, at vi arbejder intenst med at øge værdien for vores kunder gennem kommende introduktioner af blandt andet EDGE-netværk. Det skal styrke vores position på markedet for mobil dataoverførsel, forklarer Jesper Brøckner.

Han oplyser desuden at alle Orange- og Telia-kunder kan bevare deres nuværende abonnement eller kommunikationsløsning og skal således ikke have ændret deres kundeforhold eller skifte SIM kort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere