Børnelokkerdebat får Freeway til at true med udflagning

Ejeren af Arto truer med at rykke aktiviteterne til udlandet, hvis børnelokkerdebatten fører til "overdreven regulering" herhjemme.

Sidste år blev Freeway udnævnt til Danmarks største internetsucces. Men hos ledelsen af Viborg-firmaet lyder der nu nye, truende toner om, at man ikke skal tage selskabets status som national-klenodie for givet: Hvis den eksisterende debat om Arto og børnelokkere fører til lovgivning og regler, der stiller Arto dårligere end udenlandsk ejede sites, så vil Freeway flytte til udlandet.

Det siger Freeway-stifter og direktør Morten Wagner i dagens Børsen.

»Det gør livet meget sværere for os, hvis man laver specielt ugunstige forhold for de danske netvirksomheder,« uddyber han.

Efter Ekstrabladets afsløringer af pædofiles frie færd på chatsites for børn og unge er sagen blandt andet blevet taget op i ministersamråd. Nu skal videnskabsminister Helge Sander således i gang med at undersøge, om der skal indføres en særlig digital ungdomssignatur eller om andre indgreb er vejen frem. Målet er, at man skal kunne verificere, om den, man chatter med, virkeligt også er 14 år og ikke 54. Men at lave nye lovindgreb kan komme til at gå ud over dem, der driver de populære chat-sites, siger Freeway-stifteren, og han er parat til at tage konsekvensen:

»Vi kunne flage ud. Det er en tanke, vi må gøre os, hvis det er umuligt at drive socialt netværk i Danmark. Men vi vil bestemt helst drive vores forretning her,« udtaler han til Børsen.

Han påpeger, at Arto er det eneste site i Danmark, der har chat-sikkerhedsmærket, og at Freeway selv er interesseret i, at det bliver sikkert at være på Arto.

Freeway er i forvejen ved at etablere sig i England med nattelivs-tjenesten UK by night, samt i Tyskland og USA, men har hovedparten af sine aktiviteter i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere