Det norske teleselskab Telenor imponerede en smule, da selskabet fremlagde sin økonomiske rapport for 3. kvartal.
»Selskabet rapporterede et resultat før skat på 2,7 milliarder norske kroner, hvilket var en anelse bedre end markedets forventning på 2,61 milliarder norske kroner,« forklarer aktieanalytikerne i Danske Bank i et notat efter regnskabet.
De 2,7 milliarder norske kroner svarer til 2,43 milliarder danske.
Omsætningen steg 15,9 procent til 14 milliarder danske kroner. Alligevel er aktien faldet to procent efter fremlæggelsen af regnskabet.