DSBs telefoni-partner truer med erstatningskrav

Transportministerens nej til et statsfinanseret telefonselskab kan blive dyrt for DSB.

Transportminister Hans Christian Schmidt befalte i går, at DSB øjeblikket skal stoppe med at lege mobilselskab. På et krisemøde krævede han DSB Talk lukket.

Men det kan han i princippet ikke.

"DSB ejer ikke noget mobilselskab. Det gør jeg," siger Allan Baadsgaard.

Han er direktør i Mobilevalue, der er den retmæssige ejer af firmaet DSB Talk.

"Jeg har blot lavet en markedsføringsaftale med DSB, så hverken transportministeren eller DSB kan lukke DSB Talk, uden at der kan blive tale om aftalebrud fra DSBs side og en væsentlig potentiel erstatningssag,” siger Allan Baadsgaard til ComON.

Han har derfor undrende fulgt med i avisoverskrifter, der proklamerer, at regeringen har lukket det privatejede mobilselskab. For selskabet vil forblive åbent, indtil parterne har reddet trådene ud.

Erstatning eller mindelig løsning
Han mener også, at ministerens bombastiske udmelding onsdag har skadet det nye teleselskabs image. Det skaber utryghed blandt de kunder, der nåede at tilmelde sig DSB Talk, inden DSB fik besked på at trække sig ud af samarbejdet. Den badwill kan også resultere i juridiske diskussioner mellem DSB og Mobilevalue.

Det lader til, at I står klar med retssager uanset, hvad der sker med DSB Talk?

"Lad os nu se. Der er selvfølgelig gået politik i sagen nu, men hvis tingene falder fornuftigt ud, så vil vi også kunne ordne det her i den samme gode tone, som vores samarbejde med DSB indtil videre har været ført i. Men det er klart, at der ikke skal gå for lang tid, hvor der skabes usikkerhed omkring DSB Talk, før vi kan være nødsaget til at starte en erstatningssag," siger Allan Baadsgaard.

Mobilevalue er et nystartet selskab, der laver skræddersyede teleselskaber til firmaer og organisationer, der ikke selv har knowhow og ressourcer til at stå for administration og drift. Både DSB og for eksempel GreenTel har benyttet sig af den model. Selskaberne har ikke ejerskab i teleselskabet, men bliver aflønnet via kommission for den trafik, som deres medlemmer/kunder kan skabe.

Ministeren trækker stikket
Men uanset om DSB har ejerandele i mobilselskabet eller ej, så skal initiativet stoppes med det samme.

Det siger transportminister Hans Christian Schmidt til ComON. Han understreger, at DSBs tele-planer aldrig er blevet afstemt med Transportministeriet. Derfor ved han heller ikke, hvor mange penge, der er investeret i projektet.

Han er blot interesseret i at stoppe mobileventyret hurtigst muligt.

"Vi skal huske på, at DSB er et statstøttet selskab med fire milliarder i ryggen. Vi skal koncentrere os om at tilbyde transport. Jeg synes, at det er godt, at man kan bruge mobiltelefonen til at bestille billetter og til at få trafikinformationer på, men det er ikke meningen, at DSB skal til at drive et regulært selskab med mobilabonnementer," siger transportministeren.

"Vi skal bruge vores tid på at sørge for transport, og der er nok at tage fat på. Tag for eksempel Kystbanen."

Ifølge ministeren er det bestyrelsen i den selvstændige offentlige virksomhed DSB, der nu må afklare eventuelle tvister med telefonpartneren Mobilevalue.

Allan Baadsgaard mener, at ministerens frygt for, at staten indirekte konkurrerer med private firmaer er forfejlet.

"Det er vigtigt at fremføre at DSB Talk ikke udfører prisdumping på markedet, men baserer sin forretning på de driftvilkår og indkøbspriser Mobilevalue har hos Telia, der leverer trafikken til selskabet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere