Bengalske it-eksperter skal lære om danske krav

Håndværksrådet vil hjælpe it-selskaber i Bangladesh med at blive bedre klædt på til at tage imod kravene fra danske partnere.

Jagten på kvalificeret arbejdskraft har ført danske it-virksomheder så langt væk som til Bangladesh, hvor Håndværksrådet har hjulpet danske virksomheder med at finde kvalificerede partnere siden 2001. Men mange bengalske it-selskaber mangler stadig forståelse for behovene hos de danske virksomheder. Derfor har Håndværksrådet startet et program, hvor bengalske konsulenter og virksomheder skal uddannes i strategi, eksportudvikling og internationalisering.

»Danske virksomheder klager over mængden af mails med: 'Vi kan det hele!'. For at de skal være interessante samarbejdspartnere, skal de sige præcis hvad kan, og hvad de vil,« siger Henriette Freris, chefkonsulent i Håndværksrådet.

Kurserne er første skridt på vejen til at forebygge de vanskeligheder, der tit opstår i startfasen, når en bengalsk virksomhed vil finde en europæisk partner.

»Det er et stort problem, at virksomhederne mangler forståelse for international forretningsførelse. De bruger heller ikke særlig meget tid på forberedelse og markedsanalyse, som vi gør i Europa. F.eks. sendte en bengalsk virksomhed 800 spam-mails til tilfældige europæiske it-virksomheder, for på den måde at finde en partner. De skal derfor trænes i at tænke fokuseret og skyde lige efter målet, ikke med spredehagl,« siger Henriette Freris.

De stigende priser for it-arbejde i Indien har skabt en niche for de mere rutineprægede opgaver, hvor især lande som Vietnam, Kina og Bangladesh har skabt sig en platform.

»Virksomhedernes medarbejdere er meget dygtige, og det skyldes nok, at it-uddannelserne i Bangladesh specialiserer de studerende inden for de forskellige områder. Branchen oplever et boom, og lige nu er der plads til, at de danske virksomheder kan vælge de bedste folk,« siger Henrik Egede fra IT-Brancheforeningen, der har undervist i Dhaka.

I februar rejser flere danske it-virksomheder til Dhaka for at deltage i Softexpo-messen, hvor der skal skabes kontakter til bengalske it-virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere