Dansk internet-pioner pifter ny it-boble

Nøgletal frem for clicks driver den nye optur, siger den danske internet-pioner Rune Bech.
Han var med i sidste it-boble og afviser, at det seneste prishop på webforretninger er en ny boble.

For ti år siden var Rune Bech som stifter af netdoktor.dk med til puste luft ind i den danske it-boble, der siden brast. I dag mener han, at de danske it-investeringer er langt mere fornuftige.

»Jeg stiftede sammen med en anden firmaet Netdoktor i 1998, og vi blev på børsen værdisat til et ganske højt milliardbeløb, med en million brugere. Ved it-boblen værdisatte man efter antallet af unikke brugere, i dag værdisætter man efter sunde, underliggende nøgletal,« siger Rune Bech, der i dag investerer i forskellige web-virksomheder.

Han medgiver dog, at nogle amerikanske investeringer virker helt hen i vejret. Han nævner købet af Skype, hvor Ebay måtte sande, at værdien var sat alt for højt, og så nævner han Microsofts investering i Facebook, som værdisætter Facebooks værdi til 76,5 milliard kroner. Og det er alt for meget, mener Rune Bech.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man kigger på USA, så er der nogle virksomhedsovertagelser, der ikke er baseret på sunde forretningsmodeller. Det er klart, at hvis virksomheder satser på en idé, så har de sværere ved at få penge ud af det, end hvis investeringen er baseret på en forretningsmodel,« siger it-pioneren.

Men Rune Bech forudser, at en del etablerede danske medievirksomheder nu vil overtage mindre web-virksomheder. De kan nemlig nu finde virksomheder med solide tal på bundlinjen.

Af solide danske web-virksomheder, peger Rune Bech blandt andet på Freeway, Euroinvestor, Jobindex og Bilbasen.

Euroinvestors værdiansættelse i juni var omkring 190 mio kroner på et overskud på 5,9 millioner kroner - Jobindex blev værdisat til 605 millioner kroner på et overskud på 22 millioner kroner.

Rune Bech har selv interesser i web-branchen gennem investeringer i Bech Media, der investerer i webvirksomhederne PointZero, Smile Content, edoktor og sundhedsdoktor. Han er desuden bestyrelsesformand i Smile Content, der leverer ip-tv til fiberselskaberne. Han oplyser desuden, at han har flere investeringer på vej.

Læs i øvrigt også Rune Bechs kommentar på MediaWatch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere