RioPort leverer musik til mobile afspillere

Den nye d2d (direct-to-device) service fra RioPort leverer musikken direkte til din MP3-afspiller eller mobiltelefon.

RioPort har introduceret en ny service, som sender digital musik direkte til mobile afspillere gennem en sikker, krypteret kanal. Navnet d2d (direct-to-device) skal understrege, at tjenesten ikke er rettet mod pc'er.


Det skyldes ikke mindst, at RioPort forsøger at undgå piratkopiering af musikken - d2d-sange kan kun afspilles på mobile enheder med avancerede systemer til kopibeskyttelse, kaldet Digital Rights Management.


Pladeselskaber skal lokkes til at benytte tjenesten med løftet om, at musikken er beskyttet og ikke frit kan kopieres og spredes på Nettet. Kunden vælger en sang, betaler og får den sendt til sin mobiltelefon, håndholdte computer eller lignende - forudsat, at apparatet understøtter systemet.


MP3.com har tidligere annonceret en lignende "direct to device" tjeneste, som i modsætning til RioPorts system fungerer med ikke-krypterede MP3-filer.


Motivationen er dog en helt anden. MP3.com vil gøre download-processen lettere for brugeren, fordi man ikke behøver overfører sangene fra pc'en til den mobile afspiller, mens RioPort forsøger at forhindre, at digital musik ligger frit tilgængelig på pc'ens harddisk.


En række pladeselskaber, bl.a. Dreamworks Records, Priority Records og Moonshine Records, har allerede startet feltforsøg med RioPorts system. SONICBlue, Compaq, Samsung og flere andre skal levere software-løsninger til systemet.


D2d kan enten sende musikken direkte til den mobile afspiller, hvis enheden råder over en Internet-forbindelse, eller gennem en beskyttet "tunnel" på en pc, hvor man skal installere DRM-software. Systemet kan bl.a. anvendes med settop-bokse, bilradioer, MP3-afspillere og mobiltelefoner.


(Kilde: InternetNews)




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere