SOL ComON fylder 3 år

IT-nyhedstjenesten SOL ComON fejrer i dag sin 3-års fødselsdag. Det gør vi blandt andet med en konkurrence.

"IT-nyheder bør læses på Nettet." Det er tanken bag en af de mest
succesrige danske IT-nyhedstjenester, som i dag kan fejre sin 3-års
fødselsdag. Den 1. december 1997 blev den første IT-artikel publiceret
på ComON. Siden er det blevet til flere end 6.500 artikler om software,
hardware, Internet og mobiltelefoni.


IT-nyhedstjenesten ComON blev grundlagt hos mediebureauet MedieMaskinen
i København, som tidligere havde samlet erfaring med IT-fagområdet
gennem det månedlige blad "Internetmagasinet Online". Den nye
IT-nyhedstjeneste blev skabt som en elektronisk efterfølger til det
trykte blad med fokus på formidling af korte og hurtige nyheder.


ComON var blandt de første i Danmark, som brugte e-mail til formidling
af nyheder. Det elektroniske nyhedsbrev blev lanceret i februar 1998 og
blev allerede fra første dag mødt med meget stor interesse. Siden har
antallet af abonnenter oversteget selv de mest optimistiske prognoser.


I dag har SOL ComON over 20.000 registrerede brugere. Hver dag er SOL
ComON i direkte kontakt med 15.000 brugere, som abonnerer på det daglige
IT-nyhedsbrev.


Den 1. marts 1999 blev ComON overtaget af det skandinaviske
portalnetværk Scandinavia Online (SOL). I maj 2000 blev SOL ComON
relanceret med nyt design og mange nye funktioner, bl.a.
ekspert-systemet Netsvar og et søgekatalog med WAP-tjenester.


Redaktionen består i dag af to personer, Peter Engels Ryming og Karim
Pedersen, der begge har mange års erfaring i den danske IT-presse. SOL
ComON leverer sine nyheder til en række andre danske medier, deriblandt
Cybercity og MSN.


I anledning af fødselsdagen vil vi gerne takke alle vores læsere - både
dem, der har været med hele vejen siden de første artikler blev lagt ud
i 1997, og de mange nye læsere, som er kommet til siden da. De utallige
kommentarer, forslag og ideer, som vi modtager hver eneste dag, har
været helt uvurderlige i det fortsatte arbejde med at gøre SOL ComON
endnu bedre og mere spændende for læserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere