'Webbets vej til verden' hedder en ny bog, der beskriver hvordan både World Wide Web og begreber som HTTP, HTML og URL kom til verden. Bogen er skrevet af englænderen Tim Berners-Lee, der regnes for at være faderen til World Wide Web.
Berners-Lee er manden der opfandt den software, der skulle danne grundlaget for www; Hypertext Markup Language, HTML og Hypertext Transfer Protocol; HTTP. I 1989 foreslog Berners-Lee for første gang anvendelsen af et globalt hypertekstprojekt ved det europæiske partikelfysik-laboratorie i Geneve, Schweiz. Projektet skulle hedde World Wide Web - og blev grundlaget for det internet, vi kender i dag.
'Webbets vej til verden' forklarer Berners-Lee hvordan det hele startede, om nettets udvikling og om mange af de nøglepersoner der er optrådt i nettets korte historie - deriblandt amerikaneren Marc Andreesen, der udviklede den første browser, Mosaic. En browser, der senere skulle blive til Netscape.
Bogen er udgivet af det lille danske forlag Adlandia og udkom for første gang på amerikansk for i 1999.
Læs også: