Zepto-ejere efterlader svensk milliongæld

Flere måneders forgæves eftersøgning af de danske ejere af Zeptos svenske datterselskab, er nu endt med at selskabet er gået konkurs med en gæld på flere millioner kroner.

Mens de tidligere ejere af det krakkede Zepto Computers forsøger at starte en ny forretning i Ghana, har de svenske myndigheder i flere måneder forgæves forsøgt at få Zeptos ledelse til at stå frem for at gøre rede for forholdene i Zeptos svenske datterselskab, Zepto Computers AB.

Trods gentagne henvendelser fra myndighederne og senest også fra kuratoren i konkursboet, har de danske ejere ikke givet lyd fra sig. Ifølge de svenske myndigheder er det den tidligere ledende medarbejder i Zepto Danmark (og tidligere i det krakkede Alfaview), Ole de Leener, der er registreret som ansvarlig for Zeptos svenske datterselskab.

Tirsdag i denne uge mistede de svenske myndigheder så tålmodigheden med Zeptos ejere og erklærede det svenske selskab konkurs. Det skete på grundlag af et krav fra det svenske skattevæsen på cirka 90.000 danske kroner.

Men gælden til den svenske stat er ikke det eneste udestående i det svenske Zepto-selskab. Ifølge dokumenter fra Tingsrättten i Malmö løber de samlede krav mod Zepto Computers AB op i godt 3,1 millioner danske kroner. Og efterhånden som myndigheder og jurister graver sig ned i sagen, ser beløbet ud til at være en del større .

Ifølge Kronofogden – som er den svenske pendant til fogedretten i Danmark – løber kravene mod Zepto Computers AB op i 3,4 millioner danske kroner. Langt den største del af pengene skyldes et krav fra selskabet Global AZ Invest Inc., oplyser Ulf Larsson fra Kronofogden til CRN.

Kurator i konkursboet, advokat Cecialia Uddman, fortæller til CRN, at hun lige som de svenske myndigheder forgæves har forsøgt at komme i kontakt med Zeptos danske ejere både via mail og pr. brev. Hun oplyser videre, at selskabet ikke ligger inde med aktiver, som kan dække kravene fra kreditorerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole de Leener.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere