Dell-topchefen Kevin Rollins afslørede på et møde i Boston i går, at det slet ikke er utænkeligt, at Dell i fremtiden vil lave pc'er med AMD-processorer. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.
Hidtil har Dell konsekvent holdt sig til Intel-processorer, men der har på det seneste været spekuleret i, om selskabet kunne finde på at følge efter konkurrenten HP, der både bruger Intel og AMD i sine maskiner.
Analytikere spår, at Dell i løbet af 2006 vil begynde at levere både desktops, bærbare og servere med AMD-processorer.