EU: Obama bør privatisere ICANN

EU-kommissær Viviane Reding opfordrer den amerikanske præsident Barack Obama til at privatisere internet-organisationen ICANN når den nuværende kontrakt med regeringen udløber til efteråret.

Selvom internettet er et globalt fænomen har den amerikanske regering stadig et solidt greb om nettet gennem sin indflydelse hos ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers). I forbindelse med FN's it-topmøde i 2003 og 2005 krævede lande som Kina og Brasilien at kontrollen over nettets navne-system skal flyttes fra det amerikansk-dominerede ICANN til en international organisation. Den nuværende aftale mellem det amerikanske Handelsministerium og ICANN udløber den 30. september, og nu forlanger EU, at denne chance bør bruges til at privatisere organisationen.

ICANN er det tætteste, man kan komme på en »internet-regering«. Her træffes der beslutninger om nettets grundlæggende infrastruktur og navnesystemet, som f.eks. oprettelsen af nye top-level domæner. EU mener, at ICANN skal privatiseres og overvåges af en uafhængig juridisk instans, mens de politiske beslutninger skal træffes i et »G12 for Internet Governance« - et multilateralt forum hvor repræsentanter for regeringerne skal mødes to gange om året.

»Jeg håber at præsident Obama vil have modet, visdommen og respekten for nettets globale karakter og bane vejen for en ny, mere gennemskuelig, demokratisk og multilateral form for internet-ledelse i september. Det er tid til at handle nu. Og Europa er klar til at støtte præsident Obama,« siger Viviane Reding i en videobesked på sit websted.

Hun mener at det er uholdbart, at regeringen i én enkelt land har ansvaret for et internet som bruges af mennesker over hele verden.

Derfor skal der oprettes et forum med to repræsentanter fra henholdsvis Nordamerika, Sydamerika, Europa og Afrika samt tre fra Asien og Australien og yderligere ét ikke-stemmeberettiget medlem i form af ICANN's formand.

EU-Kommissionen holder den første offentlige høring om fremtidens internet governance i Bruxelles den 6. maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere