De kommunale hjemmesider skyder op på Internet som svampe i sommersolen. De nye og flotte digitale rådhuse bygges i et hæsblæsende tempo, og åbnes for den nysgerrige borger endnu inden færdiggørelsen - men ambitionsniveauet varierer voldsomt fra kommune til kommune. De fleste af landets kommuner arbejder lige nu på at tilbyde deres borgere en eller anden form for service på Internet - men informationsudbudet spænder fra rådhusets åbningstider til muligheden for at søge i databaser og rekvirere materiale on-line. Nogle kommuner udstyrer alle medarbejdere med muligheden for at sende og modtage elektronisk post, mens andre udelukkende sender informationer ud på nettet - uden returkanal. Hvad skal borgeren forvente af den elektroniske selvbetjening, hvilke tjenester er til rådighed, hvem er længst på nettet? Vi har kigget nærmere på den elektroniske selvbetjening i cyberspace ...
Navneforvirring
Før man kan tage en rundtur i det virtuelle rådhus skal man, som i den virkelige verden, kende dets adresse. De fleste vil måske tro, at de kan finde deres kommune på Internet blot ved at taste kommunens navn, f.eks. www.roskilde.dk. Men takket være FIL (Foreningen af Internet Leverandører), der tidligere på året foretog en vidtrækkende liberalisering af reglerne for domæne-handel, er det ikke helt så let. FIL ophævede i realiteten alle de begrænsninger, der forhindrede uvedkommende i at registrere andres navne.
Tele Danmark Internet lod ikke meget tid gå, før de registrerede samtlige 275 danske kommunenavne som domæner - angiveligt fordi, som det ironisk forlød, at man ville beskytte domænerne mod navnepirater, der satte sig på navnene og forsøgte at sælge dem videre til kommunerne. Det forhindrede nu ikke Tele Danmark Internet i at tilbyde navnene til kommunerne - på den betingelse, at de på den ene eller anden måde indgik et samarbejde med Internet-udbyderen.
Derfor skal man lede langt for at finde kommuner, der råder over deres eget navn som domæne, et eksempel er www.farum.dk. Mere almindelige er lettere forvirrende adresser som www.vordbkomm.dk og www.wav.dk/fredericia. Kolding Kommune har taget konsekvensen, og fået sig en amerikansk adresse, nemlig www.kolding.com.
Selvbetjening på nettet
Det næste spørgsmål der stiller sig, når man har fundet sin kommune på Internet, er meget naturligt, hvilke tjenester og informationer der er tilgængelige. De fleste kommunale hjemmesider minder mere om farvestrålende turistbrochurer end seriøs borgerinformation. Her kan man læse, hvor herligt det er at bo i netop denne kommune - en information, der nok ikke har den store værdi for borgerne.
Men det behøver ikke være sådan. Når kommunen bruger skattepenge på at skabe et rådhus i cyberspace kan man som borger forvente, at tilbudet bliver så omfattende og lettilgængelig som muligt.
Helsingør Kommune demonstrerer med deres hjemmeside, at det kan lade sig gøre at skabe en digital skranke, som erstatter mangen en tur på byens rådhus. Hvis man f.eks. er berettiget til barselsdagpenge kan man straks på nettet foretage en beregning af, hvor mange penge man kan få, og indsende en ansøgning om dagpengene. Hvis man er i tvivl om, hvordan reglerne på et givent område er, finder man omfattende informationsmateriale - noget, der sikkert også kan interessere borgere i andre kommuner end Helsingør.
Det ellers ikke specielt populære Told & Skat har bevist, at det kan lade sig gøre at lette kommunikation mellem den offentlige forvaltning og borgeren på Internet. På adressen http://www.tastselv.toldskat.dk kan borgere i alle landets kommuner udfylde deres selvangivelser, hvor sikkerhed er garanteret af en unik PIN-kode, der findes på papirselvangivelsen som skattekontorerne sender ud. I 1996 benyttede over 10.000 danskere sig af muligheden for at udfylde selvangivelsen på nettet - det skal ses i lyset af, at det officielle antal danske Internet-brugere på det tidspunkt ikke var meget over 100.000.
Told & Skats hjemmeside er blevet kåret som en af de mest professionelle i Europa af det anerkendte amerikanske dagblad "Wall Street Journal". Desværre er det kun folk med almindelige selvangivelser, der kan bruge tjenesten, hvilket udelukker selvstændige, anpartshavere og andre, der benytter den såkaldte udvidede selvangivelse.
Elektronisk post
Elektronisk postudveksling er nærmest obligatorisk, når kommunen begiver sig ud på Internet. Man bør kræve af sin kommune, at den ikke blot modtager og bearbejder elektroniske breve, men også svarer af samme kanal - det giver jo ikke ret meget mening at sende en elektronisk ansøgning om dagpenge, for derefter at modtage en rykker for manglende oplysninger på papir en uge senere.
Det er et forbløffende farverigt billede, der byder sig når man kigger på kommunernes håndtering af den elektroniske post. Nogle kommuner, f.eks. Farum, tilbyder slet ikke borgerne at sende digitale breve, mens f.eks. den sønderjydske Bov Kommune samler alt post til kommunen under en enkelt adresse.
Hvordan posten kan håndteres optimalt viser bl.a. Kolding, der har tildelt de forskellige forvaltninger og kontorer deres egne adresser - men endnu bedre ville det være, hvis man kunne sende post til hver enkelt medarbejder.
Supplement til trykt information
Hvilke tanker og overvejelser ligger bag kommunernes infostandere i cyberspace? En af de mest veludbyggede kommunale hjemmesider tilhører Odense Kommune, der tilbyder et omfattende informationstilbud omkring byen, spændende fra teknik, kultur og miljø til en A-Z guide til forvaltningerne. Mogens Theodorsen fra Odense Kommunes Informationstjeneste fortæller om ideen bag hjemmesiden.
- Odense Kommune vil gerne være med helt i front, når det gælder om at udnytte den nye informationsteknologi, siger Mogens Theodorsen.
Han peger på, at hjemmesiden giver nye muligheder for at kommunikere med kommunens interessenter, og at kommunale enheder kan udnytte mulighederne i den elektroniske informationstjeneste, herunder at hente og bringe informationer til Internet. Men den digitale skranke skal ikke helt erstatte den personlige betjening.
- Information og kommunikation over Internet er et supplement til trykt information og personlig betjening, som der fortsat skal være mulighed for, siger Mogens Theodorsen.
En anden kommune, der allerede har gjort sig sine erfaringer med Internet, er Vordingborg, en af landets ti IT-spydspidskommuner. Thomas Pedersen, projektleder i IT-afdelingen, fortæller om det elektroniske rådhus.
- Udover, at alle ansatte har deres egen elektroniske postkasse, har de også adgang til Internettet fra deres PC'er. Så det var ikke kun et spørgsmål om at få en hjemmeside, men mere om at komme i gang med at anvende de nye teknologier, siger Thomas Pedersen.
Han fortæller, at kommunen prøvede at blive den første danske kommune på nettet, hvilket ikke helt lykkes. Tilstedeværelsen på Internet skal ses som den yderligere borgerservice, der kan tilbydes ved at gøre informationer tilgængelige over nettet. Projektlederen mener, at tiden er løbet fra det traditionelle Internet. Næste skridt bliver at åbne op for produktionssystemer, så den digitale service kan udvides for borgerne og virksomhederne (ekstranet). Når de tekniske løsninger er på plads er det kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne. Men skranken skal fortsat bestå.
- Jeg mener ikke at man i dag kan tale om at erstatte skrankepersonalet. Den del af borgerne der kan betjene sig af Internet er jo stadig lille, siger Thomas Pedersen.
Elektronisk underskrift
En sidste brik mangler, beklager mange kommuner, før de tør åbne deres elektroniske systemer til Internet: den digitale signatur. Rådhuset på Internet kan ikke tilbyde borgerne fuld service, før den elektroniske underskrift er realiseret. Der findes faktisk allerede forskellige systemer, der kan bruges til at identificere brugerne og dermed sikre, at der ikke sker misbrug og uretmæssig adgang til informationer, men der mangler stadig lovgivning på området. Hvordan skal kommunen vide, hvem der har logget sig på systemet, og hvilke adgangskriterier skal gælde; CPR-nr., PIN-kode eller en krypteringsnøgle efter Public Key-systemet?
Der er nedsat en arbejdsgruppe med eksperter fra flere ministerier, der skal komme med et udspil på området, og indtil da er det begrænset, hvilke tjenester der kan tilbydes på nettet. Ansøgninger om dagpenge, børnetilskud, boligstøtte, orlov ... når først den elektroniske underskrift, der identificerer brugeren og krypterer kommunikationen med kommunen, bliver en realitet, vil tjenesteudbudet på nettet sikkert eksplodere. Erik Jørgensen, IT-chef i Hvidovre, ser store muligheder.
- Etableringen af selvbetjeningssystemer optager mig meget, dels fordi de vil give stadig flere borgere adgang til kommunen hele døgnet, og dels fordi selvbetjeningssystemer også kan bruges af kommunens "generalister" i f.eks. vores fremskudte Rådhus-Service, siger Erik Jørgensen.
IT-chefen påpeger, at det kræver en række juridiske, politiske, forretningsmæssige og tekniske faktorer, der ikke er opfyldt. Til de tekniske krav hører bl.a., at der skabes en sikker transportvej over nettet og en sikker identifikation af, hvem der er i den anden ende. Her kommer den elektroniske underskrift ind.
- Mange går nu og håber på, at det lykkes for regeringen at få vedtaget et regelsæt for den elektroniske underskrift. Mon det ikke sker i Folketingets næste samling, spår Erik Jørgensen.
Lokale informationer
De kommunale hjemmesider er et led i forvandlingen af Internet fra et globalt medie, hvor informationer suser rundt om kloden på få sekunder, til et lokalt forum, en markedsplads, hvor naboer mødes og udveksler sig med hinanden.
Bynet kaldes de lokale netværk, der binder borgere, erhvervsliv og kommune sammen, og sammenfatter et omfattende digitalt tilbud til den elektroniske borger, et hjemsted i det uoverskuelige cyberspace, hvorfra man kan navigere længere ud på nettet.
Kommunerne spiller uden tvivl en foregangsrolle, i den stund at de formår at overbevise det lokale erhvervsliv og de lokale borgere om, at der kan vindes konkrete fordele ud fra en tilstedeværelse på nettet.
Hvilket incitament kan være stærkere for at gå på nettet, end muligheden for at undgå et borende blik, der møder en fra den anden side af skranken på rådhuset? Snart kommer en tid, hvor vi som borgere slet ikke behøver sætte vores fødder i det fysiske rådhus.
Kommunernes Landsforening vedtog i august, at alle landets 275 kommuner i løbet af det næste år skal sendes ud på Internet, og tilbyde en omfattende selvbetjening til borgerne, bl.a. adgang til lokalplaner, offentlige vurderinger og kommunale nøgletal. Beslutningen vil sikkert ikke blot være et spark til kommuner, der endnu ikke har besluttet sig for at åbne en digital skranke, men også en påmindelse til de digitale kommuner om, at hjemmesiderne skal være mere end blot turistbrochurer.
Kommuner og Internet
Vi har set på ni tilfældigt udvalgte kommunale hjemmesider. Informationsudbudet varierer voldsomt - fra borgerservice til borgerinformation, fra elektroniske postadresser til elektroniske reklamestandere.
Hvidovre Kommune
Hvidovre har skabt en overskuelig og meget informativ hjemmeside, der placerer hovedvægten på borgerinformation. Informationer om kommunen, forvaltningen, kulturelle arrangementer, handlingsplaner og meget mere ligger parat til borgeren. Det er muligt at sende elektronisk post direkte til rådhusets forskellige forvaltninger og borgmesterkontoret. Man savner kun lidt mere konkrete tjenester, f.eks. omkring beregning af boligstøtte.
Helsingør Kommune
Helsingør og Kommunedata har skabt et paradeeksempel på en brugerorienteret hjemmeside, hvor den konkrete nytteværdi sættes i højsædet. I sektionen "Borgerselvbetjening" kan man vælge mellem dagpenge, bolig og job, og få adgang til forskellige tjenester. Man kan f.eks. få beregnet sin dagpengesats eller boligstøtte direkte på Internet. Helsingør Kommune fortjener ros for at have skabt den mest funktionelle kommunale hjemmeside.
Kolding Kommune
En omfattende hjemmeside med informationer om forvaltningen, byrådet, kommunale jobtilbud og borgerinformationer tilbydes til borgerne i Kolding. Et stort pluspunkt er aktualiteten; hjemmesiden opdateres hele tiden, f.eks. med informationer om vejarbejde på kommunens veje.
Farum Kommune
I Farum har man misforstået formålet med kommunale hjemmesider lidt. Den nysgerrige lokale borger, der ønsker oplysninger om sin kommune, mødes af en farvestrålende engelsksproget introside, der forklarer hvor fantastisk der er i Farum. Den information kan man jo ikke bruge til ret meget, og klikker man på det danske flag, gelejdes man videre til en oversigt over kommunens målsætninger.
Fredericia
En meget spartansk hjemmeside tilbydes borgerne i Fredericia. Der er informationer om by og land, lidt orientering om det lokale erhvervsliv og de obligatoriske telefonnumre og adresser på de kommunale forvaltninger. En enkelt elektronisk postadresse gør det muligt at skrive til rådhuset. Så hjælper det heller ikke meget, at siden er til rådighed på tysk og engelsk.
Københavns Kommune
Kommunen optræder som formidler af henvisninger til de forskellige informationskilder, der kan interessere københavnerne - det er ikke kommunen selv, der sørger for det store informationsudbud. Her findes henvisninger til belysningsvæsenet, bydelsråd, renholdsningsselskabet og andre "ophidsende" ting.
Ballerup Kommune
Ballerup er til stede på Internet - sådan da. Lidt lokale informationer, ledige stillinger, en enkelt elektronisk postadresse og et smart boligsøgningssystem, der gør det meget lettere at finde en lejlighed i Ballerup, er kort sagt alt det nyttige indhold, som man har valgt at lægge ud på nettet.
Vordingborg Kommune
Vordinborg kalder sin hjemmeside for et "virtuelt rådhus". Informationsudbudet fejler ikke noget - her finder man foreninger, erhvervsliv, arrangementer, jobs, boliger, uddannelse, vejret (!) og meget andet. Men: hjemmesiden er noget af det grimmeste og mest uoverskuelige, der tumler sig på den danske del af nettet.
Sønderborg Kommune
Den sønderjydske kommune Sønderborg har satset massivt på sin hjemmeside, og præsenterer en elektronisk informationstjeneste, der indeholder snart sagt alle tænkelige informationer om byen. De nyeste teknologier finder anvendelse, bl.a. opdateres skærmen konstant med nye meldinger og en overskuelig menu viser vej gennem infojunglen.
