De private investorer har i august solgt ud i stor stil af TDC-aktien, der steg 15 procent i august.
Det skriver Børsen. Værdipapircentralen har opgjort, at de private investorer har solgt aktier i TDC for næsten 500 millioner kroner i august måned.
Det er en stigning på 15 procent i aktiekursen, der har fået aktionærerne til at starte udsalgsfesten. Og meget tyder at timingen har været rigtig. Torsdag faldt TDC igen med 3,1 procent.
Den stærke fremgang i TDC-kursen tilskrives af analytikere de rygter, der kom frem i august, om at TDC stod over for at blive solgt til udenlandske kapitalfonde.