Danskere er essensen af Googles succes

Google giver total frihed til folk som danskerne bag Maps og Wave.

Der findes næppe en energi som det drive ethvert godt start-up har. Dedikerede ansatte, der er sultne efter succes, en unik ide, som verden bare skal overbevises om, og en konstant kniv for struben der gør, at det hele kan være forbi, hvis man ikke rykker.

Fremad. Konstant.

Det drive har Google, selv om søgegiganten forlængst er blevet verdenshersker over det digitale univers. Den bristiske avis The Guardian, undrer sig over, hvordan Google kan blive ved med at genopfinde sig selv. I et interview fortæller Sergey Brin, der er den ene stifter af Google, at en del af nøglen til den fortsatte succes, er at de ansatte, der har bevist de kan, får lov. Det bedste eksempel på det rummer to danske brødre.

For hvis furoraen omkring Google var ved at ebbe lidt ud, så sendte brødrene Lars og Jens Rasmussens Wave en syndflod af opmærksomhed og respekt ind over Google igen.

"Vi har langsomt varmet op til ideen om, at når du har bevist dit værd, så giver vi dig større frihed. Da Lars og Jens Rasmussen kom med ideen om Wave, sagde de 'Vi vil lave noget nyt og revolutionerende, men vi vil ikke fortælle, hvad det er. Vi vil tilbage til Australien, hyre en masse mennesker og bare arbejde'. Det var et vanvittigt foreslag. Men deres succes med Maps fik mig til at føle, at foreslaget var ganske rimeligt," siger Sergey Brin.

Han er klar over, at store virksomheder kan blive som gamle supertankere, der kræver umådelige mængder tid for at vende. I nutidens oprørte farvande, hvor situationen ændrer sig hurtigere end friværdi bliver forvandlet til tvangsaktion, går det bare ikke.

"Størrelse skal være en fordel. Hvis det ikke giver en fordel, at man er et stort firma, så gør man noget forkert, så kunne man ligeså godt dele virksomheden op i mindre enheder," siger Sergey Brin.

"Vi kunne sagtens fordele vores folk på tusindvis af startups i interimistiske garager. Men vores størrelse skal være en fordel. Der er masser af kollegaer at diskutere en specifik sag med og der er en infrastruktur som man kan udnytte på nye måder," siger Sergey Brin.

Google er kendt for at insistere på, at medarbejdere arbejder på egne ideer i en femtedel af deres arbejdstid. Men det er ikke ideerne, der er udfordringen.

"Man skal ikke overvurdere ideer. Det er en romantisk forestilling, at hvis man bare får denne ene fantastiske ide, så bliver alt godt. Men selve ideen er det mindste af det hele. Det skal være det rette ide, men udviklingen og udførelsen er det afgørende," siger Sergey Brin.

Wave ventes på gaden senere i år.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere