Softwarepatenter skaber problemer for små it-virksomheder

Små it-virksomheder frygter at blive draget ind i dyre retssager, hvis EU's patent-direktiv bliver vedtaget.

Hos den lille it-firma Rose Technology i Sønderborg er man stærkt utilfreds med det kommende EU-direktiv om softwarepatenter. Enten skal virksomheden ansætte en ekspert til at studere patent-lovgivningen eller fortsætte som hidtil og håbe, at man ikke overtræder reglerne. Rose Technology frygter at blive viklet ind i lange og dyre retssager, der kan lukke firmaet, fortæller TV Syd.

»Jeg forventer at vi skal bruge en fuldtidsperson til det, og det er temmelig meget for en lille virksomhed med 10 mand. Der vil komme en masse softwarepatenter som vi bliver nødt til at afsætte ressourcer til at gennemlæse og have styr på indholdet af for at vi kan agere i det her marked og fortsætte med at udvikle software som hidtil,« siger indehaver Henrik B. Steffensen til TV Syd.

Firmaet har ikke selv ressourcer til at søge om softwarepatenter på internationalt plan og får dermed ikke gavn af direktivet, som ellers netop skulle hjælpe med at sikre innovation og udvikling. Men Henrik B. Steffensen tror, at softwarepatenter kun vil hjælpe store virksomheder.

»Man kan ikke som lille virksomhed med 10 mand forsvare sig mod en virksomhed der har 100.000 ansatte, fordi de kan hyre så mange advokater at man ikke har en chance for overhovedet at læse de breve de sender til en,« siger han.

»Vi er ikke gearet til det. Vi har ikke ressourcerne, og vi har ikke økonomien. Hvis du får succes vil de store komme og se på, om du har overholdt alle softwarepatent-rettighederne. Og patentrettigheder er en svær ting at arbejde med,« tilføjer medindehaver Hans Christian Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere